Derfor bør du vælge en ejendomsmægler til dit boligsalg

 

ejendomsmaegler

Når man som sælger skal finde en ny ejer til sin bolig, er der mange overvejelser, man skal gøre sig. En af dem er, hvorvidt man skal benytte sig af en ejendomsmægler til at stå for salget af ens bolig.

Der er dog mange gode grunde til at vælge en ejendomsmægler, når det kommer til salg af boligen. Herunder kan du læse fem gode grunde til, at du bør vælge en ejendomsmægler til at stå for dit boligsalg.

En ejendomsmægler tager sig af det tidskrævende arbejde

Det kan være et stort, hårdt og tidskrævende arbejde at stå for at sælge sin bolig selv. En ejendomsmægler fungerer som en form for tovholder, der tager sig af alt arbejdet med at indhente alle boligoplysninger og andre relevante dokumenter som tilstandsrapport, energimærkning og ejerskifteforsikring.

Listen over alle de dokumenter, der skal fremskaffes i forbindelse med et salg er lang, og de er alle vigtige dokumenter, der skal være styr på til boligsalget. Når du får en ejendomsmægler til at stå for salget af din bolig, slipper du dermed for alt besværet med indhentning af de mange forskellige dokumenter selv.

En ejendomsmægler har kendskab til lokalområdet

En ejendomsmægler har kendskab til markedet og ved, hvad der er efterspørgsel på, hvad der sælger, og hvilke forhold der har betydning for, at værdien på din bolig stiger eller falder. Men en ejendomsmægler har også kendskab til lokalområdet og ved, hvordan konkurrencen er, samt hvad liggetiden og købsprisen på boliger i netop dit område er.

På baggrund af denne viden kan ejendomsmægleren samtidig også prissætte din bolig mere nøjagtigt. Det kræver dog, at du vælger en lokal ejendomsmægler. En ejendomsmægler i Allingåbro, en lille by mellem Randers og Grenaa, har større kendskab til lokalområdet på Djursland end en ejendomsmægler i eksempelvis København ville have.

markedsfoering-af-bolig

En ejendomsmægler kan hjælpe dig med markedsføringen af boligen

Ligesom indhentningen af alle relevante dokumenter, kræver markedsføringen af din bolig også et stort arbejde. En ejendomsmægler kan heldigvis også hjælpe dig med dette. Ejendomsmægleren sørger for, at der bliver taget professionelle billeder af din bolig, og sørger for at lave salgsopstilling med en plantegning og en beskrivelse af din bolig og boligområdet.

Derudover sørger ejendomsmægleren for, at markedsføringsmaterialet lægges på alle relevante platforme, så din bolig er synlig og får opmærksomhed. En ejendomsmægler har ofte adgang til et større netværk, hvilket øger chancen for, at din bolig bliver solgt hurtigere.

En ejendomsmægler har erfaring med købere og salg af boliger

En ejendomsmægler har erfaringen med sig, og i de fleste tilfælde er din bolig langt fra den første bolig, som ejendomsmægleren har til opgave at få solgt. Derfor ved ejendomsmægleren også, hvordan fremvisningen af boligen skal forløbe, og hvad køberne kigger efter, når de får vist din bolig frem.

Samtidig ved ejendomsmægleren også, hvilke spørgsmål køberne stiller, og kan desuden sørge for, at du overholder den oplysningspligt, som sælger har overfor køber. Som sælger er du nemlig forpligtet til at opgive alle relevante informationer om boligen til køber såsom forurening eller infrastrukturplaner.

En ejendomsmægler giver dig tryghed i boligsalget

Hvis du vælger en ejendomsmægler, der er medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening, er du sikret tryghed i dit boligsalg. Medlemmer af Dansk Ejendomsmæglerforening skal nemlig efterleve nogle etiske regler og krav.

Med en ejendomsmægler, som også er medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening, kan du derfor være sikker på, at du er i sikre og trygge hænder fra start til slut i boligsalget.