5 gode råd til at få den bedste pris på din kommende bolig
Som boligkøber kan det være en svær beslutning at finde frem til den helt rigtige bolig. Du skal sikre dig, at beliggenheden er i top, dvs. godt lokalområde med gode indkøbsmuligheder, passende afstand til dit arbejde og måske med gode skoler og institutioner.
Men når du først har fundet drømmeboligen, så er det, at den krævende proces med forhandling går i gang. Du kan nemlig ikke bare forvente, at boligen bliver dit efter første bud.
Her i artiklen kigger vi nærmere på, hvordan du kan få den allerbedste pris på din kommende bolig, hvor du får 5 gode råd. Så læs med og bliv klogere.
Research markedet
Et boligkøb er en stor og dyr investering. Derfor tager du heller ikke det første, det bedste du ser på boligmarkedet. Nej, du laver selvfølgelig en grundig research på boliger, du har råd til. Når du undersøger, hvad der er tilgængeligt på boligmarkedet, og hvad forskellige boliger bliver udbudt til, kan du nemmere danne dig et overblik over, hvad der vil være en rimelig pris for en bolig i dit område, eller der hvor du leder.
Til din research af boliger, kan det også være nyttigt for dig at lave en liste over det, du absolut ikke kan undvære i din nye bolig, og hvad du ikke mener er strengt nødvendigt. På den måde ved du på forhånd, hvad du kan gå på kompromis med.
Du bør i samme omgang lægge mærke til, hvor længe boligen har været til salg. Der er stor forskel på forhandlingsvillighed fra sælgers side af, alt efter om boligen lige er sat til salg eller om boligen har ligget i mere end 6 måneder. Jo længere liggetid, jo større sandsynlighed er der for, at sælger er villig til at gå ned i pris.
Hold fast på dit budget
Hvis du har fundet drømmeboligen, kan det være fristende at se på, om du kan låne eller betale mere, selvom du måske ikke har fået det godkendt gennem banken. Dette er dog ikke den bedste idé. Måske risikerer du at komme af med flere 100.000 tusinder mere, end du havde budgetteret med, og pludselig sidder du måske for stramt i det. Derfor bør du holde dig fast på dit godkendte budget og din finansiering og vælge boligen fra, hvis den alligevel er for dyr.
Tal med en købermægler
Ejendomsmæglerens fornemste opgave er at sælge boligen til den bedste pris for sælger. Derfor får du ikke noget ud af at henvende dig til ejendomsmægleren. I stedet bør du tage en snak med købermægler/køberrådgiver. En køberrådgiver kan hjælpe dig med alle aspekter af bolighandlen, lige fra du leder efter potentielle boliger til du skal underskrive kontrakten. Og en købermægler kan være fornuftens stemme i en ellers følelsesmæssig situation, som kan hjælpe dig med at forhandle prisen på boligen.
Brug tilstandsrapporten til forhandling
Forhåbentlig har du fået kigget tilstandsrapporten grundigt igennem. Den er nemlig en vigtig brik i boligprocessen. Med en tilstandsrapport har du mulighed for at lave forhandlinger med sælger, hvis der er kritiske ting, der skal laves inden for kort tid. Det gælder selvfølgelig også, hvis der er skader på boligen, som ikke er nævnt i tilstandsrapporten.
Vær klar til forhandlinger
Medmindre boligen du ser på er meget eftertragtet, er der som udgangspunkt ofte gode muligheder for en eller anden form for forhandling, enten på prisen eller på andre fronter. Her handler det om, at du oprigtigt viser en interesse i boligen, uden at virke desperat efter den. Lad ikke dine følelser slippe af med dig, så du ikke kan være klar på forskellige forhandlinger. Måske kan I forhandle om at få forskellige haveredskaber eller lign. med i prisen? Eller måske et stort skab, som sælger alligevel ikke har brug for. Det kan også være, at overtagelsesdatoen er til forhandling. Mange gange er det ikke kun prisen, men alt det andet du kan ”få med” i handlen, der tæller.
Jo mere du er villig til at forhandle med sælger, jo større chance er der for, at sælger vil sælge sin bolig til dig.