Guide til nem og effektiv hudpleje til manden
Mænd er generelt blevet bedre til at passe og pleje deres hud. Alligevel er det de færreste mænd, der har en decideret hudplejerutine, ligesom mange kvinder har. Det er dog en rigtig god idé at pleje huden for at undgå diverse hudproblemer.
Derfor bør du hjælpe din hud lidt på vej med en god hudplejerutine med rens og cremer, der passer til din hudtype. På et apotek online kan du finde mange forskellige hudplejeprodukter – også nogen, der er lavet specielt til mænd.
Daglig hudplejerutine
Huden udsættes for lidt af hvert i løbet af en dag. Derfor er det vigtigt, at huden bliver renset grundigt, og at du bruger en god creme, der kan hjælpe med at beskytte huden mod udefrakommende påvirkninger, aldring og irritation. Mange mænd prioriterer ikke deres hudpleje, fordi de ikke ønsker at bruge lang tid på det. Men lidt har også ret og med bare et par enkelte produkter, kan du gøre store underværker for din hud.
Om morgenen renses huden fri for de fedtstoffer, som huden har produceret i nattens løb. Herefter er det en god idé at smøre huden ind i en god creme, der passer til din hud. Hvilken creme du skal benytte afhænger af, hvilken hudtype du har, og hvilken tilstand din hud er i. Om vinteren kan en creme, der giver masser af fugt til huden ofte være nyttigt, mens det specielt i sommerperioden kan være nyttigt at bruge en creme med solfilter, medmindre du benytter solcreme i ansigtet efter din dagcreme. Når du renser huden først, vil huden desuden bedre kunne optage de gode ingredienser fra cremen.
Om aftenen vaskes huden ren for de forureninger, som huden har været udsat for i løbet af dagen. Her i vintersæsonen er det særligt kulde, blæst og forurening, der præger luften, og det er derfor vigtigt at vaske ansigtet ren om aftenen, så huden kan hvile. Når du har vasket huden ren, kan det være en god idé at benytte en creme efterfølgende, så huden ikke tørre ud. Dette kan enten være den samme, som du benytter om dagen eller en anden, der opfylder andre behov, som din hud har brug for. Hvis din dagcreme indeholder solfilter, er det bedst at benytte en anden creme, da du ikke har behov for solbeskyttelse om natten.
Cremer til forskellige hudtyper
For at du får det mest optimale ud af din hudpleje, er det en god idé at vælge din creme på baggrund af din hudtype og din huds behov. Herunder kan du læse, hvilken type creme du skal bruge til hvilken hudtype.
Til tør hud
Særligt i vinterperioden er der mange, der døjer med tør hud. Her er det vigtigt at bruge en creme, der giver masser af fugt til ansigtet. Har du meget tør og skællende hud, er det godt at bruge en særligt fed creme, der kan tilføje masser af fugt og beskyttelse til din hud.
Til fedtet/uren hud
Har du fedtet og uren hud, er det bedst at vælge en let og oliefri creme, der ikke tilstopper porerne i huden, men som samtidig tilfører den rette mængde fugt og beskyttelse. Har du tendens til fedtet hud, kan det desuden være en god idé at vælge en creme, der har en matterende effekt, så huden ikke virker fedtet og skinnende.
Til sensitiv hud
Har du sensitiv hud, er det vigtigt at bruge en creme specielt til sensitiv hud, der er mild, og som tilfører den rette mængde fugt til huden uden at irritere. Benyt eventuelt en creme med E-vitamin eller hyaluronsyre, som holder på fugten i huden.
Mod rynker
Anti-age creme er et must, hvis man er over de 30 – også når du er mand. En anti-age creme hjælper med at reducere rynker og linjer og udjævner hudens struktur, så du får en mere ungdommelig hud. Derudover hjælper den med at give mere udstråling til huden, så du bliver den bedste udgave af dig selv.
Med solbeskyttelse
Solen er en vigtig faktor, når det kommer til hudens aldring. Hvis du i forvejen er bekymret for rynker og linjer, er en creme med solbeskyttelse derfor et oplagt valg. Ved at vælge en creme med solfilter, slipper du desuden for også at smøre solcreme i ansigtet efterfølgende, når du skal bevæge dig udenfor.