Sådan træner du op til halvmaraton

 

Loebere

Går du med en drøm om at gennemføre et halvmaraton, men er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med træningen? Læs med her og få gode tips til din løbetræning op mod halvmaratonet.

En populær langdistance disciplin

Et halvmaraton er 21,0975 km lang, og er den halve distance af et maratonløb. Denne distance er populær blandt mange løbere, da den ses som værende en seriøs udfordring uden at kræve samme hårde træning som et helt maraton.

Dog er det stadig vigtigt at sætte sig ordentligt ind i, hvordan du skal træne op til løbet for at få den bedste oplevelse ud af det – og på samme tid uden at få skader. Fordi et halvmaraton er en mere udfordrende distance end 5 og 10 km løb, er det vigtigt, at du træner klogt for at være klar og i god form, når du står ved startstregen. Eksempelvis er det vigtigt, at du har det rigtige forhold mellem lange og korte ture, og løber i det rigtige tempo hver uge.

Træn op til halvmaraton

Når det kommer til træningen op til de 21,1 km, gælder det om at have det så sjovt som muligt med træningen for at undgå at gøre det til en sur pligt at træne op til løbet. Her er det vigtigt at løbe nogle relativt lange ture, som gerne varer helt op til halvanden time. Dette vil bidrage til, at du lærer din krop at arbejde i længere tid ad gangen, og minimerer på samme tid også risikoen for, at du går kold, eller møder den såkaldte ”maraton mur” på løbsdagen.

Træningen skal foregå i et tempo, der ikke er hårdere, end at du er i stand til at nyde turen, så det bliver ved med at være interessant og sjovt at træne op til halvmaratonet. Med hensyn til hvor ofte der skal trænes, er to til fire løbeture om ugen fint, hvis du blot løber distancen for at gennemføre. For mere erfarne løbere, som ønsker at forbedre deres tid, er det nødvendigt at få trænet fire til syv gange om ugen.

Husk at blande lange distancer med kortere intervalløb, da dette vil være med til at styrke din kondition og udholdenhed.

Pas på med at panik-træne

Den største fejl du kan lave, når du træner op til halvmaraton er, at du bliver grebet af panik og forsøger at indhente den træning, du måske ikke har nået. Dette er særligt vigtigt at være påpasselig med, da det øger risikoen for at få skader, fordi kroppen ikke er vant til så meget belastning ad gangen. Indhent i stedet det tabte over en lang periode i stedet for over en uge eller to.

Det samme gælder i ugerne op til løbsdagen, hvor mange bliver grebet af panik, fordi de ikke føler, at de har trænet nok. Konsekvensen af panik-træning i ugerne op til løbet kan i værste fald være, at man må udgå, fordi benene simpelthen ikke er friske nok til at løbe den lange distance.

At løbe længere distancer er en hård omgang for din krop, da dine sener, knogler og muskler belastes hver gang dine fødder rammer jorden. Derfor har kroppen brug for at komme sig.  Sener, knogler og muskler restituerer forskelligt, og især senerne har brug for ekstra tid til at slappe af. Dette er vigtigt at være klar over for at undgå overbelastningsskader.

Husk vaeske

Husk at få nok væske når du løber langt

Din væskebalance er vigtig for en god løbepræstation. Det er vigtigt, at du holder dig hydreret, når du begiver dig ud på længere ture – og især på selve løbsdagen, hvor du vil miste ca. 2 liter væske igennem de 21,1 km.

Hvor meget du skal drikke er individuelt. Det afhænger blandt andet af, hvor varmt det er, da du vil tabe mere væske under højere temperaturer. Det bedste er at drikke lidt af gangen frem for at drikke en hel masse med større tidsintervaller, da dette kan føre til ubehag.

Derudover er det en god idé at indtage væskeerstatning. Væskeerstatning er et kosttilskud, som opløses i vand og forbedrer din optagelse af væske. Dette vil tilføre din krop mineraler og salte, være med til at mindske udmattelse samt bidrage til at bevare din udholdenhed. Eksempelvis laver mærket Resorb flere forskellige varianter til situationer, hvor du får for lidt væske – herunder også under fysisk aktivitet.

God fornøjelse med din træning.