Fokus: Kender du Volvos historie?
Vi kender alle sammen Volvo af navn og ry – men hvem kender historien bag om det svenske bilmærke? Vi giver dig et overblik over Volvos historie fra fortid til fremtid.
Den spæde start
Bilmærket Volvo har eksisteret i mange år. Den første bil blev produceret tilbage i 1927, hvor virksomheden blev grundlagt. Den svenske vision var at gøre Volvo-biler mere sikre end automobiler hidtil havde været.
Den første Volvo var en åben vogn med en lille 4-cylinderet motor. Modellen hed ÖV4, hvilket stod for Öppen Vagn. Senere kom samme bil igen – denne gang i en lukket model: PV4, som stod for Person Vagn.
Under 2. Verdenskrig producerede Volvo endnu en vogn – denne gang med navnet PV 444. Det var i året 1944, hvor der var mangel på råstoffer. Derfor måtte Volvo vente med at producere flere biler til krigen var ovre, så de igen kunne skaffe materialer til deres bilproduktion. Efter 2. verdenskrig blev Volvos biler rigtig populære, og de fik derfor enorm succes med deres personbiler.
En Volvo til 4.800 kroner
Den gang kostede den nye Volvo PV 444 omkring 4800 svenske kroner. Der var ikke mange, der havde råd til at købe en bil, og mange havde heller ikke brug for en bil på grund af krigen. Der kom derfor ingen penge i kassen, og råstofferne var svære at skaffe, så Volvo var nødt til at stoppe produktionen.
Det var først i 1947 at Volvo igen begyndte at producere biler – og lige siden har de haft et godt ry og været gennem en fantastisk udvikling.
Volvo som varemærke
Over årene har Volvo været meget i gennem – mest fordi Volvo ikke er en decideret virksomhed, men et navn på flere virksomheder, der alle har forskellige ejerforhold i forhold til Volvo.
Det har dog også haft en god indflydelse på Volvo, da de forskellige virksomheder har været med til at udvikle på varemærket. I dag er Volvo meget mere end bare personbiler. Volvo har produceret lastbiler, entreprenørmaskiner, busser og bådmotorer.
Fra svensk til kinesisk
I dag er Volvo blevet overtaget af en kinesisk virksomhed, Geely, som skal udvikle, designe og producere det svenske bilmærke. Overdragelsen af Volvo skete i år 2010, og siden da har Volvo og Geely arbejdet side og side, for at få de svenske værdier over til den kinesiske virksomhed.
Geely er det største bilmærke i Kina, og de lovede at Volvo fabrikkerne i Belgien og Sverige kunne forblive. Dog skulle noget af produktionen flyttes til Kina.
Geely har nu præsenteret deres første Volvo, som de har udviklet uden hjælp fra Volvo selv. Det er den nye Volvo XC90, som kun er udviklet af det kinesiske ejerskab, Geely. Den nye udvikling af de ”svenske biler” har sat helt nye forudsætninger for, hvad en Volvo egentlig er.
Volvo er kendt for kvalitet, komfort og sikkerhed, og heldigvis ser det ud til, at Geely fortsætter denne linje fremadrettet. Den nye Volvo XC90 lægger i hvert fald op til en høj standard fra den kinesiske virksomheds side. Vi glæder os til at se mere fra dem!