Har man haft økonomifag i skoleøjemed, er det ikke usandsynligt, at man er stødt på begrebet ”fordisme”, som er en betegnelse, der dækker over tankegangen i industriel produktion omkring 1900-tallet. Henry Ford var med til at revolutionere produktionen i industrien, da han indførte samlebåndsproduktion.

Manden bag – Henry Ford

Henry Ford blev den førstefødte i en søskendeflok på seks ved sin fødsel d. 30. juli 1863. Hans forældre var William og Mary Ford, og sammen drev de et familieejet landbrug i nærheden af byen, der i dag hedder Dearborn. Her fik Henry Ford en god opvækst, og i en alder af bare 12 år indrettede han sit eget maskinværksted.

Kun 15 år gammel konstruede Ford en dampmaskine – dampmaskinen havde den gang haft enorm betydning for samfundets indretning, da dens indtog medførte den industrielle revolution omkring århundredeskiftet ved 1800-tallet.

Henry Ford var altså tydeligvis interesseret i mekanik og teknik, og som 16-årig drog han hjemmefra for at studere. Han kom i lære som maskinarbejder i Detroit, hvilket tog ham tre år. Efterfølgende brugte han tiden som operatør og reparatør af dampmaskiner hos firmaet Westinghouse.

Som 25-årig giftede Henry Ford sig med Clara Bryant, og for at forsørge sin familie, drev han et savværk. Han havde dog svært ved at blive ved det samme, hvorfor der skulle ske noget nyt, og efter mindre end 2 år i savværket, blev han ansat som ingeniør hos Edison Illuminating Company i Detroit. Derfra tog det ham kun 2 år at blive forfremmet til chefingeniør.

Som chefingeniør fik Henry Ford både tid og penge nok til at begynde at eksperimentere med forbrændingsmotorer. Resultat blev konstruktionen af et selvkørende køretøj, der blev kaldt ”quadricycle”-motoren, der blev til en bil, da den blev sat på en ramme med fire cykelhjul.

Fordisme på Fordfabrikken

Det var den såkaldte fordisme, der fik bilen til at blive noget for mellemklassen også – og ikke kun de rige. Derved ændrede Henry Ford livet for mange mennesker, da bilen pludselig blev gjort til en funktionel og overkommelig investering.

Fordisme som begreb dækker i dag over en opdelt og specialiseret produktion, der muliggør masseproduktion. Det vil sige, at på Fordfabrikken i Detroit, stod hver medarbejder for at udføre én ting igen og igen, hver eneste dag. Næste mand på samlebåndet udfører den næste bevægelse i produktionen eller konstruktionen af bilen osv.

Dermed kunne altid gøres meget hurtigere, og selvom systemet samlet set var komplekst, var hver enkelt opgave yderst simpel. Således kunne enhver medarbejder også erstattes, idet oplæringen til hver opgave var kort og overskuelig.

Selvom arbejdet var både fysisk og psykisk hårdt, strømmede folk fra hele Verden, især Europa, til for at arbejde på Fords fabrik. Lønnen var nemlig god, og Ford gjorde meget for at sikre sine arbejderes helbred og påbegyndte socialt boligbyggeri i byen, hvor arbejderne kunne bo. I 1920’erne var kun hver 3. medarbejder fra USA, resten fra migranter.

Den første Ford

Den allerførste Ford, der blev masseproduceret efter fordismens principper om samlebåndsproduktion, hed Model A. Modellen blev produceret fra 1927 og frem til 1931 – i et imponerende antal. Den samlede produktion løb op i 4.858.644 biler, før den blev afløst af tre nye modeller: Model B, model 18 og model 40, som blev produceret fra 1932-1934.

Før disse biler havde Ford produceret modellerne A, B, C, F, K, N, R og S, som dog ikke blev produceret i nær så stor skala. Siden 1930’erne har Ford produceret millioner af biler, og det er stadig et af verdens mest berømte og i 2010 var Ford det 5. største bilselskab i Verden.