Renovering eller opfriskning af badeværelset?
Indimellem kan vi alle trænge til at se på noget nyt. Det kan eks. være i stuen, soveværelset, køkkenet eller badeværelset. Men nogle gange er der også blot brug for en udskiftning af eks. møbler eller hvidevarer, hvis disse ikke længere er brugbare eller gået i stykker.
Oplever du, at du trænger til lidt opfriskning på badeværelset, men er du ikke helt sikker på, om du skal renovere eller blot give det et pift? Så læs med her, hvor du kan blive klogere på, hvad du skal overveje ift. renovering eller opfriskning af badeværelset.
Renovering af badeværelset
Badeværelset er et af de dyreste rum at renovere. Derfor skal du også vær opmærksom på, at det hurtigt kan blive en dyr omgang at renovere hele rummet, særligt hvis du ikke har hele beløbet selv. Overvejer du en renovering, skal du derfor først have styr på, hvad dit budget er. Når du ved, hvor meget du har at gøre godt med, ved du også hvor meget du kan gøre ved rummet.
Tænk over dine ønsker og behov
Når du gerne vil i gang med at give badeværelset en kærlig omgang, enten helt eller delvist, skal du tænke over, hvad det er, du gerne vil ændre på. Er du træt af farven på fliserne eller håndklæderne eller er det toilettet, der ikke fungerer?
Sanitet kan hurtigt og nemt udskiftes med hjælp fra en god VVS-mand, eks. fra Byens VVS som har mange års erfaring i at renovere badeværelser. Her kan du få grundig vejledning i, hvad der passer til dit badeværelse. Du kan dermed sagtens få et helt andet udtryk blot ved at udskifte dit toilet, armatur eller brusehoved, alt efter hvilken stil, du gerne vil have. Skab et eksklusivt udtryk med messing armatur eller få et minimalistisk look med rene linjer på både toilet og armatur. Uanset hvad du vælger, kan Byens VVS hjælpe dig.
Overvej din nuværende indretning
Spørgsmålet om, hvorvidt du skal renovere eller blot opfriske nogle af elementerne, afhænger i høj grad også af, hvordan du synes den nuværende indretning er. Hvis I mangler plads i rummet, mere opbevaring eller drømmer om et badekar, skal du overveje en større renovering. Indretningen af badeværelset kan nemlig ikke lige sådan ændres, medmindre du starter helt forfra. Her kan det være en god idé at undersøge på forhånd, hvad der kan lade sig gøre, hvis du vil udvide rummet eller lign.
Genopfriskning af badeværelset
En mindre opfriskning af badeværelset kan gøres for et væsentligt mindre beløb end en totalrenovering, og kan i mange tilfælde være lige det, der skal til, for at du får det ønskede udtryk. Det kan som nævnt være en udskiftning af toilet eller vask, som ikke kræver det store. Det kan også være, at væggene blot trænger til en gang maling, og du måske skal udskifte dit bruseforhæng med en glasvæg. Det er mere hygiejnisk og kan give en følelse af, at rummet er større end det egentlig er.
Det vigtigste ved en opfriskning eller renovering af dit badeværelse er, at du får råd og vejledning fra en professionel VVS-installatør, så du er sikker på, at alt udføres korrekt og i overensstemmelse med dit budget og ønsker.