Overvejer I boligkøb? Disse tal skal I kende

Har I også for nylig læst, at de gennemsnitlige kvadratmeterpriser i Randers er betydeligt lavere end i Aarhus, og har I næsten allerede taget kontakt til en ejendomsmægler i Randers? Så slå lige koldt vandt i blodet, indtil I har sat jer ind i boligskatterne. Husk også at holde møde med banken om jeres økonomi, før I roder jer ud i et boligkøb.

Disse tal skal du kende

Man betaler skat af sin bolig, selvom det kan forekomme lidt absurd, eftersom boligen er betalt med penge, man allerede har betalt skat, men sådan er det nu engang. Skatten på boliger består af tre ting: Ejendomsværdiskat, grundskyld (ejendomsskat) og grønne afgifter.

Ejendomsværdiskat

Denne skat er en skat, der lægges på alle boliger, uanset om de ligger i Danmark eller i udlandet, så længe en dansk statsborger bor i dem. I 2000 lavede man en reform af boligskatten, hvor den tidligere lejeværdibeskatning blev lavet om til ejendomsværdiskatten. Før betalte man altså skat af den værdi, boligen kunne have haft som lejemål. Nu betaler man skat af ejendommens offentlige vurdering.

Alle boliger bliver vurderet af staten, når den siddende regering beslutter sig for, at landets boliger skal revurderes. Laver man større forbedringer i huset, der kræver en byggetilladelse, bliver boligen efterfølgende vurderet på ny, ligesom nyopførte huse også får en vurdering, når de er færdige.

For ejendomme med en offentlig vurdering på 3.040.000 kr. eller mindre er ejendomsværdiskatten på 1 % af denne værdi. For ejendomme med en værdi højere end dette beløb er skatten på 3 % af resten af boligens værdi.

Grundskyld

I modsætning til ejendomsværdiskatten, er grundskylden, der også kan kaldes en grundskat eller en ejendomsskat, ikke en skat på ejendommens værdi, men en skat på grundens værdi. Den jord, som dit hus står på, har en værdi, og da du ejer jorden, skal du også betale skat af denne værdi.

Beregningen af grundskylden er lidt mere kompleks end beregningen af ejendomsværdiskatten:

• Skatten af grundens værdi beregnes ud fra SKAT’s vurdering af grundens værdi.
• Du betaler kun skat af en vis andel af grundens værdi.
• Andelen af grundens værdi, der skal betales skat af, fastsættes af din kommune.
• Andelen, der betales skat af, kaldes ”grundskyldspromillen”. Den udgør mindst 16 og højst 34 promille af værdien af grunden.

Det betyder altså, at hvis din kommunes grundskyldspromille er på 25, skal du betale 25 promille – 2,5 procent – af din grunds værdi i grundskyld/ grundskat.

Tidligere har det været muligt at få fradrag i grundskylden, hvis man var i gang med at udbedre grunden for at kunne bygge på den. Forvandlingen fra mark til villagrund med alt hvad dertil hører i form af jordforbedringer, vejanlæg, kloakering osv., var altså fradragsberettiget i forhold til grundskylden. Denne fradragsberettigelse blev dog afskaffet ultimo 2012.

SKAT vurderer grunde hvert 3. år, og man bruger altid grundværdien fra 2-3 år tilbage til at beregne grundskyldssatsen ud fra. Det vil sige, at I år 2013-2014 bruger man grundværdien fra vurderingen i 2011, mens man i 2012 bruger vurderingen fra 2008.

Siden 2011 har der dog ikke været foretaget nye grundvurderinger. Det skyldes, at det i 2011 kom frem, at SKAT har lavet mange fejl i vurderingerne, så mange har betalt enten for meget eller for lidt. Derfor blev det besluttet at udsætte de næste vurderinger til disse fejl og deres konsekvenser blev udredt. Man betaler altså grundskyld af grundvurderingerne fra 2011, selvom vi nu skriver 2016 i kalenderen. Der afventes et nyt vurderingssystem, som skal danne grundlag for fremtidige vurderinger og fremtidige ejendomsskatter.

Ny boligskattereform i 2016

Den seneste tid har der været politisk uvejr omkring boligskatterne, fordi regeringen Venstre har lavet et forslag om at afskaffe det gældende boligskattestop, der ellers skulle have fungeret indtil 2025. I stedet vil de indføre et nyt boligskattesystem, hvis de kan samle mandater til det.

Dette nye skattesystem vil fjerne loftet over boligskatterne. I stedet vil boliger, der stiger meget i værdi som følge af ombygning og nye vurderinger, modtage store skattesmæk, der dog, ifølge regeringens oplæg, først skal betales den dag, man fraflytter boligen. Så længe, man bor i boligen, vil man altså ikke mærke meget til skattesmækket, men det vil man så til gengæld, når man en dag vil sælge sin bolig.

Skatteminister Karsten Lauritzen har selv udtalt, at dette vil være en fordel for de fleste boligejere i dag, mens taberne bliver de, der køber bolig efter 2021, hvor udspillet skal træde i kraft – altså hovedsageligt de unge, der i fremtiden skal ud på boligmarkedet. For dem, bliver ejendomme nemlig noget dyrere at bo i, end de er nu.

Har man planer om at købe bolig inden for en overskuelig årrække, er det derfor bedst at gøre det før 2021, selvom priserne herefter ventes at være faldende, fordi man skattemæssigt får en større fordel ud af det. Det er dog kun, hvis forslaget ellers vedtages, hvilket ikke er afgjort endnu.