Alle kender diarré – her er 3 af de mest almindelige årsager
Lad os nu være helt ærlige – vi har alle sammen oplevet at have diarré, ikke? Langt de fleste mennesker har oplevet, at det er stået ud af bagenden, og det er som om, det aldrig rigtig er en behagelig oplevelse at have diarré.
Der kan være mange årsager til, at man får diarré. Kroppen i det hele taget og herunder også tarmsystemet er en delikat maskine, der kan blive slået ud af kurs af små ting.
At kroppen så også er et vidunder, der til tider kan overkomme de mest utrolige ting er en anden side af sagen, som vi ikke kaster os for meget over her.
Fokus er på tynd afføring i denne artikel og nogle af de mest almindelige årsager. På den måde kan du nemlig være lidt forberedt, så du måske kan undgå diarré. Og lige for at slå det fast, så er det akut diarré, vi snakker om.
Først – hvad er diarré, og hvad gør jeg ved det?
Definitionen på diarré er tre eller flere tynde afføringer pr. dag eller en øger mængde afføring pr. dag – over 200 gram, hvis du har tænkt dig at veje det. Sådan er det ifølge Netdoktor.
Der er altså ikke noget hokus pokus på legesprog med en obskur definition. Det handler om, at man bruger en stor del af dagen på toilettet med væske, der strømmer ud bagi.
Netop det at det er tynd afføring, som er så væskeholdigt, betyder også, at det i nogle dele af verden kan være meget farligt at have diarré. Især for børn i bestemte dele af verden, kan det være livsfarligt at få diarré.
En af måderne at behandle diarré på er også ved at forsøge at trække mere væske ud af afføringen på den ene eller den anden måde.
En af dem er mælkesyrebakterier, der kan være med til at genoprette en bakterieflora, som er ramt. En anden er et produkt som Imodium, der sænker de bevægelser, der fører mad gennem tarmen, så tarmene har længere tid til at trække væske ud af afføringen.
Dårlig hygiejne er en klassiker
Den helt klassiske årsag til roskildesyge er selvfølgelig dårlig hygiejne. Man har lavet noget kød, der har haft en bestemt bakterie, og på samme spækbræt har man hakket grøntsager, som ikke er blevet stegt. På den måde har man ikke fået dræbt bakterien, fordi grøntsagerne ikke kom i ovnen, og man ender med diarré.
Andre eksempler på dårlig hygiejne er ikke at vaske hænder, inden man laver mad, eller måske har man ikke sørget for at vaske eller afspritte hænder med jævne mellemrum, når man er syg, og derfor smitter man andre.
Nogle steder i verden er der ikke samme standarder i forhold til hygiejne, som vi har i Danmark, og derfor er ’rejsemave’ et reelt problem for mange mennesker. Her kan et produkt som Imodium med fordel benyttes, fordi det er en akut diarré.
Varer ens diarré mere end 14 dage, skal man søge læge – i øvrigt også hvis problemet opstår i forbindelse med rejse til et land langt væk.
Maden kan være dårlig
Jo, der er lidt overlap i forhold til dårlig hygiejne, men det er altså ikke helt det samme. Noget mad er dårligt af den ene eller den anden grund, og det kan også give dårlig mave.
Der kan eksempelvis være parasitter eller bakterier i maden, som kommer fra producenten – om det er dårlig hygiejne fra dennes side, er en anden diskussion.
Under alle omstændigheder har vi her lavet en kategori, der i grove træk dækker over madforgiftning. Enten i form af parasitter eller nogle af de mange bakterier, der kan give diarré.
Der er nogle af de store syndere bakterier som stafylokokker, salmonella og e. coli-bakterier.
Noget antibiotika kan give dårlig mave
Som vi var inde på lidt tidligere, kan en ubalance i tarmens bakterieflora betyde, at man får dårlig mave – herunder diarré.
Antibiotika virker ved at dræbe bakterier, som er kommet ind i kroppen, selvom de ikke rigtig hører til der. De bakterier, der gør os syge på den ene eller den anden måde.
Der er bare det, at noget antibiotika kan gå ind og dræbe nogle af de bakterier, der hjælper os. Antibiotika er ikke et tænkende væsen, som kan skelne mellem alle former for bakterier, og nogle gange ryger der altså nogle gode bakterier med i svinget.
Får man diarré på grund af antibiotika, stopper det som regel kort tid efter, behandlingen er stoppet. Så kan tarmen vende tilbage til sin normale bakterieflora.
