Historietimen – sådan nåede vi til internettet
Ah, internettet – den opfindelse, der faciliterer vores spildtid på Facebook og gør det muligt for os at se alverdens serier og andre former for visuel underholdning. Internettet er det, der definerer den tidsalder, vi lever i, men hvordan kom vi egentlig hertil?
Den klarer jeg – gør klar til en komprimeret historietime, hvor jeg fortæller dig, hvordan vi nåede fra bogstavet til computerkoden.
For at komme til internettet skulle menneskeheden nemlig klare småting som at opfinde alfabetet, elektricitet og trykkekunsten. Uden dem ville computerteknologi – og altså heriblandt internettet – ikke eksistere i dag.
Trin 1 – lad os få bogstaver
Bogstaver opstod allerede i det andet årtusinde før Kristus, og faktisk kan du godt sende en venlig tanke til fønikerne, når du går i seng i aften. Alle de alfabeter, vi kender i dag, kan nemlig spores tilbage til fønikernes alfabet fra 1200-tallet f.Kr.
En hurtig indskydelse er, at der er forskel på de tegn vi bruger i Danmark og eksempelvis kinesiske skrifttegn. Ja – det er forskellige tegn, men det er ikke det, jeg mener.
Hvor vores alfabet angiver et tegn for forskellige lyde, er de kinesiske tegn en repræsentation af et ord eller en del af et ord. Det er en helt anden måde at gribe skrifttegn an på, men når jeg siger bogstaver, mener jeg altså bogstaver som vi kender fra det danske alfabet.
Tilbage på sporet har bogstaver været med til at kickstarte internettet. I hvert fald forstået på den måde, at hvis vi ikke havde bogstaver og tegn, kunne vi ikke have internettet, fordi vi ikke ville have nogen tegn at fylde i vores computerkode.
Trin 2 – lad os få print
Når vi så har fået lært os selv at bruge bogstaver, skal vi have en måde at massedistribuere de ord og tegn, vi nu har sat sammen for at fortælle en masse historier om stort og småt. Trykkeri og print er det næste skridt i udviklingen.
Ligesom internettet kan gøre det i dag skal vi have plantet ideen om at kommunikere gennem skrift (som jo er en form for data – vi tolker input, der er kodet i form af bogstaver til ord, som bliver til sætninger, som bliver til mening), og vi skal kommunikere i stor stil.
For at nå en masse mennesker med vores fine print og tryk af bøger og dets lige, skal vi kunne masseproducere, og her kommer trykpressen ind i billedet. I Europa kan vi takke Johann Gutenberg for meget af vores trykkeviden – han var guldsmed og opfandt bogtrykkerkunsten i Europa, selvom kineserne havde gjort lignende ting i 200 år. Typisk os at være bagefter igen.
Under alle omstændigheder lykkedes det efterhånden Europa at indhente Asien og finde ud af en måde at trykke mange eksemplarer hurtigt.
Trin 3 – lad os få strøm
Så tager vi et gevaldigt spring i tid, fordi hvor Gutenberg huserede i 1400-tallet, tog elektricitet først for alvor fat i anden halvdel af 1800-tallet. Der har været eksperimenter og videnskabelige observationer om elektricitet tidligere – nogle om eksempelvis elektriske fisk hos de gamle egyptere i 2750 f.Kr. – men for almene mennesker blev elektricitet først rigtig en ting noget senere.
De fleste kender i det mindste perifært til kampen mellem Tesla og Edison, om hvilken type strøm, der var bedst – jævnstrøm eller vekselstrøm.
Havde vi ikke haft pionerer, der kunne levere strøm til os, havde vi ikke haft noget, der kunne drive de elektriske dimser, vi ikke kan leve uden i dag.
Trin 4 – lad os få en computer
Computeren har bragt megen glæde for mange mennesker, som har spillet utallige spil og gjort sig klogere på livet gennem computeren. Og så har computeres regnekraft gjort os i stand til at nå nye højder inden for videnskaben.
Hvornår man kalder noget en computer er måske lidt et spørgsmål om smag, fordi under Anden Verdenskrig var Turingmaskinen en vigtig ting, og den fungerede på mange måder som en computer, den lignede bare på ingen måde det, vi kender i dag.
Tænker vi på de computere, der har en terminal, en skærm og et tastatur som computer, skal vi op i nærheden af det, Apple lavede i 70’erne og pc’ens indtog. Pc står jo for ’personal computer’, og antyder også sprogligt, at man går fra de regnemaskiner, der fylder et helt lokale og til de apparater, der kan passe på et skrivebord.
Trin 5 – lad os få internet!
Mange tak til Sir Tim Berners-Lee – manden bag World Wide Web! Internettet som de fleste af os kender og bruger det i dag er nemlig i grove træk ikke internet – det er World Wide Web.
Det skal forstås på den måde, at der tidligere har været netværk, som har kunnet sende information fra computer til computer. Det internet vi kender i dag, som Tim Berners-Lee var idemand til, er revolutionerende, fordi alle kan tilgå det, og det ikke kun er at sende pakker af information fra en enhed til en anden.
I stedet for at skulle vide, hvilket netværk man er på og hvilke pakker information, der skal hvorhen, kan man nu rent faktisk surfe rundt på nettet og finde det indhold, man har lyst til.
Der er ingen grund til at fortælle, hvor stor en forskel internettet har gjort for vores verden og hverdag. Kan du eksempelvis huske en dag siden eksempelvis 2010, hvor du ikke har været online (og ikke har været på vildmarkstur uden elektronik)?