Bryd tabuet: inkontinens

 

Behandling og forebyggelse inkontinens

Inkontinens er et emne, som man sjældent taler om. Det kan opstå for både kvinder og mænd – og særligt med alderen vil langt de fleste opleve det. Alligevel bliver det betegnet som et tabu – især blandt mænd. Undersøgelser har også vist, at op mod 90% med inkontinens ikke taler med deres ægtefælle eller nærmeste om problemet.

Kan ramme alle aldre

Selvom inkontinens oftest ses blandt mænd over 60 år, kan det altså også ramme mænd i en yngre alder. Inkontinens skyldes oftest, at man har en svag bækkenbund, men det kan også opstå som følge af en prostataoperation. Derudover kan inkontinens også i nogle tilfælde være en bivirkning til medicin.

Forskellige typer inkontinens

Inkontinens betyder ’ufrivillig vandladning’ eller ’ufrivillig urinlækage’. Denne vandladning kan bestå af enkelte dråber, eller endnu værre: fuld vandladning.

Der findes nogle forskellige typer inkontinens:

  • Stress-inkontinens
  • Urge-inkontinens
  • Overløbs-inkontinens
  • Refleksinkontinens

Efter en prostataoperation vil mænd opleve stress-inkontinens, da lukkemuskulaturen ved blærehalsen herefter ikke er stærk nok til at holde på vandet. Har du stress-inkontinens, kan du også opleve vandladning i forbindelse med fysisk aktivitet, eller når du hoster, nyser eller griner. Stress-inkontinens er sjældent en gene i dagligdagen.

Urge-inkontinens (eller trang-inkontinens) opstår, når din blære trækker sig sammen for at tømme blæren. Her vil du opleve, at du har svært ved at kontrollere din vandladningstrang.

Efterløbs-inkontinens er, når din blære ”løber over”. Her vil din blæretømning ofte være dårlig.

Refleks-inkontinens ses oftest ved neurotiske sygdomme, hvor personen ikke har kontrol over sin egen vandladningsrefleks.

Kan inkontinens forebygges eller behandles?

Behandling og forebyggelse inkontinens

Inkontinens kan som nævnt ramme i alle aldre, og kan opstå på baggrund af en svag bækkenbund. Derfor kan man mindske risikoen for inkontinens ved at lave bækkenbundsøvelser. Bækkenbundsøvelser er desuden ikke kun godt mod inkontinens, men det er også godt for sexlivet.

Blæretræning er også en mulighed. Her gælder det om, at gå på toilettet på bestemte tidspunkter/ i bestemte intervaller – fx med 3 timers mellemrum. Hertil er det dog vigtigt, at du ikke forsøger at holde dig, hvis du mærker trang før tid.

Hvis du er begyndt at opleve ufrivillig vandladning i mindre grad (eksempelvis dryp) kan du købe inkontinensbind, som beskytter mod disse små vandladninger, og dermed sikrer, at du og dit tøj bliver holdt tør, når disse dryp forekommer.

Endeligt er der også mulighed for at få medicin i nogle tilfælde – lige som det også kan være nødvendigt for nogen at blive opereret.

Tal om det

Tal om inkontinens

Inkontinens er for mange et tabu, til trods for at rigtig mange mennesker oplever det i løbet af deres liv – nogle tidligere end andre. Mange mænd føler, at det påvirker deres manddom, hvis de pludselig får problemer med inkontinens. Det behøver dog ikke at være sådan.

Tal med din kæreste eller kone, hvis du har problemer med inkontinens. Hun kan støtte dig og måske endda lave bækkenbundsøvelser med dig – det er sund for jer begge, og så kan I huske hinanden på det. Tal også gerne med dine nærmeste venner om det.

Husk på at du ikke er den eneste, der oplever inkontinens. Ifølge Magasinet Sundhed og Kontinensforeningen påskønnes det, at der er 150.000 mænd, der lider af inkontinens.