6 gode råd mod pollenallergi

 

Hvis øjnene klør og er røde, eller næsen løber og nyser hele tiden, når du er udenfor, har du højest sandsynligvis allergi. Pollenallergi kan være rigtig ubehageligt og træls for dem som døjer med det. Desværre er rigtig mange mænd ikke gode til at søge hjælp. selvom de døjer med symptomer på allergi. Derfor er det altid en god idé at søge læge, hvis du er i tvivl om dine symptomer. Nedenfor kan du læse om, hvad du selv kan gøre for at mindske nogle af allergisymptomerne.

Brug den rette medicin

Medicin er et af de vigtigste redskaber til at mindske dine allergisymptomer, og derfor må du ikke glemme disse. Hvis du stadig oplever mange gener, selvom du har taget din medicin, bør du overveje at søge læge, for at finde ud af, om du får den rette dosis. Lægen kan hjælpe dig m,ed at justere op eller ned på din medicin, så du får det bedre.

De mest almindelige typer af medicin, er medicin med antihistaminer. Antihistaminer fungerer ved at hæmme histaminet i kroppen, som er det, der giver dig dine allergiske reaktioner. På et apotek online finder du antihistaminer som både tabletter, næsespray eller øjendråber. Du skal selvfølgelig vælge den form, du har det bedst med.

Du kan også vælge medicin med binyrebarkhormon, som eks. næsesprays. Medicin med binyrebarkhormon bør tages inden pollensæsonen går i gang og bør fortsætte så længe, der er meget pollen i luften.

Tjek pollentallene

Det er aldrig til at vide, hvornår pollensæsonen starter, hvor længe den varer, og hvor slemt det er med de forskellige slags pollen. Derfor kan du med fordel tjekke pollentallene ud, inden du bevæger dig ud nogen steder. På den måde ved du, hvornår på dagen, du kan bevæge dig udenfor, uden de helt store nyseanfald eller kløende øjne.

Brug saltvand

Saltvand kan hjælpe dig med pollenallergi. Øjendråber med saltvand kan være med til at skylle øjnene, så du får fjernet alt pollen. Du kan også vælge en næsespray med saltvand som hurtigt og nemt kan lindre en tilstoppet næse. Når du skyller øjnene med saltvand, lindrer du øjnene, fordi du får fjernet det pollen som er skyld i den allergiske reaktion.

Få de rette vitaminer

Et godt råd mod pollenallergi er at få de nødvendige vitaminer til kroppen. Det er bl.a. C-vitamin som er rigtig god mod pollenallergi. Dette skyldes, at C-vitamin er med til hæmme histaminet i kroppen. C-vitamin finder du i madvarer som citrusfrugter, rød peberfrugt, broccoli og solbær. Derudover er A-vitamin også rigtig godt at få, hvis du er pollenallergiker. A-vitamin er det vitamin der vedligeholder dine slimhinder i øjne, næse og mund. Derfor er det også et vitamin der er vigtigt for din krop og især, hvis du har allergi. A-vitamin finder du i fødevarer som eks. gulerødder, spinat og grønkål. Derudover findes A-vitamin også i animalske fødevarer, og i særdeles høj grad i bl.a. lever og fisk.

Drik rigeligt med vand

Hvis din krop er dehydreret, vil dine slimhinder i både næse, øjne og mund udtørre, netop fordi de er dehydrerede. Det er desværre noget, der ikke gavner din allergi. Tværtimod kan det forværre dine allergisymptomer, hvis du har tørre slimhinder. Derfor skal du huske at drikke rigeligt med vand i løbet af dagen, så din krop og dine slimhinder ikke mister fugt og dermed forværrer symptomerne.

Akupunktur kan hjælpe

Hvis du har lyst til at prøve noget andet for din allergi, kan akupunktur være en løsning. Akupunkturbehandling kan være med til at lindre allergisymptomerne. Du bør starte med akupunkturbehandling før pollensæsonen starter for at få størst mulig effekt. Akupunktur foregår ved, at du får sat en masse små tynde nåle ind i kroppens hud og muskler. Disse nåle er med til at stimulere nerverne og dermed lindre dine smerter og gener fra allergien.