6 gode ideer til adventsgaver til hende

 

mand giver kvinde julegaveHalloween er ved at være slut, og snart venter december måned fyldt med jul, gaver og hygge. Allerede nu kan det være en god idé at tænke over julegaverne, så du ikke ender med at købe dem d. 22. december.

Men vil du gerne forkæle din bedre halvdel og vise hende, at du sætter pris på hende, så kan adventsgaver også være en god idé. Derfor har vi samlet et par gode ideer til, hvad du kan købe til hende i adventsgave.

Skønhedsprodukter

Enhver kvinde ejer en eller anden form for skønhedsprodukt til sig selv, og derfor kan du nemt give hende én gave, hun vil blive glad for, hvis du finder et produkt hun synes om eller ikke kender endnu. Der er mange muligheder, men du kan eks. give hende en lækker håndcreme, læbepomade eller ansigtscreme. Er du i tvivl om, hvorvidt det er noget for hende, kan du altid give et gavekort til eks. Matas.

Smykker

“Diamonds are a girl’s best friend.” Sådan sang Marilyn Monroe i tidernes morgen, og der er noget om snakken. Du behøver dog ikke spendere flere tusinde kroner på en diamant. Mindre kan også gøre det. Et fint lille armbånd eller et par søde øreringe vil i mange tilfælde vække stor glæde hos de fleste kvinder. Se i hende smykkesamling for at finde ud af, hvad der er hendes stil, og udvælg så noget hos den lokale smykkebutik til dit budget.

Oplevelser

Er hun typen, der elsker at opleve noget, kan dette også være en genial mulighed. Hvis du er heldig, får du lov at komme med hende på den valgte oplevelse. Her kan du bruge fantasien og vælge lige den oplevelse, der passer din pengepung og hendes humør. Er hun til bagning eller chokolade, kan et chokolade- eller flødebollekursus være en mulighed. Det kan også være, at hun hellere vil ud at spise brunch eller på café, og så kan dette selvfølgelig være en mulighed.

Ting til hjemmet

Nogle kvinder elsker at pynte hjemmet op med lækre puder og tæpper, hyggelige nipsfigurer og lækker duft. Er din kæreste typen, der elsker et ordentligt hjem, der altid dufter godt og ser præsentabelt ud, kan et varmt uldtæppe være en god idé, eller måske nogle lækre duftpinde i hendes yndlingsduft. Du kan også købe en lækker håndsæbe eller duft lys, som kan pynte i entréen eller på badeværelset.

Spiritus

Rigtig mange er af den opfattelse, at det kun er mændene, der sætter pris på specialøl, gin, vinsmagning eller lign., men der er faktisk også rigtig mange kvinder, der er vilde med dette. Skulle din kæreste være en af dem, kan du sagtens give hende en lækker gin i adventsgave sammen med en lækker tonic. Så kan hun få sin yndlingsdrik, når hun kommer træt hjem fra arbejde. Det kan også være, hun har set frem til natholdets julekalender med 24 forskellige øl i, og derfor kan dette også være en mulighed.

Træningstøj

Hvis din kæreste er lidt af en sportsfreak, så kan du gå på opdagelse i træningens verden, og blive inspireret til gaver her. En mulighed kan være et par løbetights, hvis hun bruger tid på at løbe, eller måske et par smarte og gode løbesokker. Det kan også være en fin lille vandflaske i stål, der kan holde vandet koldt i 24 timer, frem for dem i almindelig plastic.

Du bestemmer

kvinde glad for gaveDet er kun dig, der kender din kæreste bedst, men forhåbentlig har ovenstående idéer givet dig mod på at shoppe et par lækre gaver til hende derhjemme. At købe adventsgaver behøver ikke være en dyr affære. Uanset dit budget, kan du sagtens finde noget, som stadig vil forsøde december måned og gøre hende ekstra glad.