3 ting du SKAL bruge, når du renoverer dit eget hus

 

Renovering af huset

Det at renovere sit eget hjem kan være både en langvarig proces, men det kan også være en meget givende proces. Man får lov at se, hvordan ens kreation tager form, og man får lov til at forme det hjem, man selv skal bo i.

Når det så er sagt, så er der tusindvis af måder at renovere på, og de er lige så forskellige som de folk, der udfører renovationerne.

Selvom alle renoverer på forskellige måde, så er der nogle ting, man bare ikke kan undvære. For god ordens skyld, så tænker vi i denne forbindelse på de lidt større renoveringsprojekter.

Man kan vel også kalde det for en renovation, hvis man piller lågerne ned i køkkenet for at male dem, men det er ikke helt den størrelsesorden, vi snakker om her.

Kvalitetsværktøj er uundværligt

Det er jo en gammel talemåde, at man ikke må gå ned på udstyr, men den er nu god nok. Man må ikke gå ned på udstyr, og sådan er det bare.

For det første bliver man mere effektiv af at have det rigtige udstyr ved hånden. Hvis man skal bruge et bestemt bor, nytter det ikke noget, at man ikke lige har det. Når du skal bruge noget bestemt, skal det være inden for rækkevidde, så du kan komme videre med projektet.

For det andet er det bare en fed følelse at have det rigtige grej. Der er et eller andet over at stå med det rigtige stykke værktøj til opgaven og klare den i et snuptag.

For det tredje kan det i yderste konsekvens være farligt, hvis man ikke har værktøj, der er godt nok. Hvis noget går i stykker som følge af værktøjet – eller hvis værktøjet selv går i stykker – kan der ske ulykker, og det vil vi gerne undgå.

Containeren gør oprydningen lettere

Sorter byggeaffaldet

Oprydningen efter renoveringen er sjældent den sjove del af projektet, og derfor er det en god ide at få styr på den del på forhånd. En god mulighed for det er ved at anskaffe sig en container til murbrokker og andre byggematerialer.

Sådan en kaldes også til tider en håndværker container, fordi de ofte bruges på byggepladser, hvor håndværkerne kan smide alt det byggeaffald, der bliver ophobet.

Det skønne ved en container i forhold til nogle bunker ude i haven er, at når projektet er overstået, skal containeren bare hentes. Så er man mere eller mindre færdig.

Og så er der den fordel, at det er lettere at skaffe sig af med sine byggematerialer på en miljømæssig fornuftig måde, når man har de rette forhold til det. Det kan en container også hjælpe med.

Læg den gode plan – den er ret vigtig

Jovist, det kan være fristende at angribe renovationen ved at tage en lille del ad gangen og så tage det hele i små individuelle bider. Det er bare ikke en specielt hensigtsmæssig måde at gøre det på.

Det gælder også sådan noget som en grov arbejdsplan og måske endda økonomisk plan, hvis det er de helt store renovationer, vi er ude i.

Sørg for at tilrettelægge arbejdet, så det rent faktisk kan lade sig gøre. Måske skal du lave noget, du ikke kan gøre, når det bliver frostvejr udenfor. Så skal det selvfølgelig tænkes ind i planlægningen.

Er der økonomi som betyder, at du ikke kan få materialer, når du skal bruge dem? Så læg arbejdet på et tidspunkt, hvor der er sparet op, og arbejdet kan ske flydende.

Det er aldrig fedt at være tvunget til at stoppe renovationen, selvom man egentlig gerne ville arbejde videre.