Vidste du det om skøjtehaller?

I lyset af, at ingen ringere end Justin Bieber har besøgt skøjtehallen i Rungsted og endda spillet en intern træningskamp med Rungsted Seier Capital efter han holdt koncert for tusindvis af skrigende teenagepiger i Forum i København søndag d. 2. oktober 2016 om aftenen, har skøjtehallen i Rungsted fået lidt ekstra opmærksomhed end normalt.

Fakta om skøjtehaller

Ishockey er en kendt, men ikke særligt udbredt sportsgren i Danmark. Her får du nogle interessante fakta om skøjtehaller:

• Der findes 9 skøjtehaller i Danmark: Brøndby Hallen, Gigantium i Aalborg, Granly Hockey Arena i Esbjerg, Iscenter Nord i Frederikshavn, Odense Isstadion, Rødovre Skøjte Arena, Vojens Skøjtehal, Aarhus Skøjtehal og Østerbro Skøjtehal.
• I USA/ Nordamerika er det langt mere almindeligt med ishaller/ skøjtehaller, hvor de ofte kaldes for ishockeyarenaer, fordi de oftest bruges til dette formål.
• Den første skøjtehal åbnede i 1841-1844, hvor man dog ikke havde teknologien til at holde rigtig is kold, så man brugte en erstatning for is fremstillet af forskellige salte og kemikalier. Folk blev dog hurtigt trætte af den lugtende ”is”, og derfor holdt konceptet ikke længe. Derefter gik der 30 år, før man havde teknologien på plads.
• Efter teknologien kom på plads, åbnede den første rigtige skøjtehal i 1876 på Kings Road i Chelsea, London. Skøjtehallen hed Glaciarium.
• Der findes tre typer is i skøjtehaller: Naturlig is, kunstig is og syntetisk. Den kunstige is er dog ikke så kunstig igen, men begrebet dækker over, at isen ikke er frosset naturligt, men ved hjælp af slanger, der fører en kølevæske under isen og holder temperaturen nede. Den syntetiske is derimod er en plastikskøjtebane, som er fremstillet af kraftig, hård plastik, som er forfinet med forskellige teknikker, så den kan skøjtes på
• Ved Rockefeller Centeret i New York findes der et klassisk eksempel på en sådan ”kunstig” skøjtebane.
• I Danmark har vi ikke klima til at have naturlige skøjtehaller, så alle de danske baner er ”kunstige”. Om vinteren findes der dog mange eksempler på udendørs skøjtebaner, hvor isen fryser af sig selv.
• For at undgå uønsket bakterievækst og kondens i skøjtehaller, er det nødvendigt at have avancerede og effektive affugtningssystemer installeret i skøjtehallerne.

Affugtning i skøjtehaller

Affugtning er måske ikke noget særligt ophidsende emne, men det er faktisk ikke kun i skøjtehaller, at affugtning er vigtigt. I rigtig mange industrier er affugtning vigtigt, fordi affugtning sikrer et ordentligt indeklima.

For skøjtehaller gælder det, at de er bygget op om en masse is. Den store mængde is køler naturligvis hele bygningen ned sammen med alting inde i den. Men det forhindrer ikke luft i at komme ind udefra, eksempelvis når dørene åbnes og lukkes mange gange i løbet af dagen. Når den varmere luft udefra kommer ind i bygningen, vil den fugtighed, der er til stede i den varmere luft køles ned. Idet luften køles ned, kondenserer en del af fugtigheden, fordi der bliver plads til mindre fugt i luften, når den bliver køligere. Den kondens, der således skabes, sætter sig på alle mulige overflader i skøjtehallen.

Når der er er kondens på en overflade, bliver der hurtigt et fugtigt miljø, som skaber gode betingelser for bakterievækst. Men kondens kan også dryppe ned på isen fra luften, og sådan bliver isen ujævn og dårlig at spille eksempelvis ishockey på. Kondens skaber også korrosion og råd, hvilket slider på konstruktionerne i hallen.

Der er findes, med andre ord, mange gode grunde til, at skøjtehaller bliver affugtet, og det sker med affugtere til skøjtehaller, som altså er særligt designet til formålet, og som sikrer den rette luftfugtighed til skøjtehallen, så forholdene bliver optimale.