Sommeren stopper ikke – det kan være hårdt for din hud
Den danske sommer anno 2018 ser ud til at slå alle rekorder, når det kommer til sol, varme, drinks drukket, mennesker på stranden, liter sved i nattevarmen og meget mere. Måske er det ikke alle disse ting, der bliver slået rekord for, men sommeren har været varm og solrig.
Mange har gået i short og T-shirt, hvis mændene overhovedet har haft noget på overkroppen, og det er noget, der kan slide på huden. Tommelfingerreglen er, at jo lysere hud man har, des mindre sol kan man tåle, og helt generelt er vi danskere relativt lyse i huden.
Så melder spørgsmålet sig – har du passet godt nok på din hud? Har du husket solcremen og fundet skygge, når det har været passende?
Forhåbentlig har du fået en fin, brun kulør, som du er glad for, men sommeren ser ud til at være lang endnu. I hvert fald hvis man spørger meteorologerne.
Kig forbi apoteket og få hjælp
Hvis du har forvildet dig ud i solen for længe og har brug for hjælp til at stoppe den brændende fornemmelse på huden, er det nok en god ide at gå en tur på apoteket. Og man kan jo gå på et online apotek hjemme i sin stue, hvis man er blevet helt skræmt af solen.
Om du handler på et fysisk eller online apotek er sådan set lige meget, men sådan noget som after-sun er nok en god ide at få fingrene i.
Og selvfølgelig skal du også sørge for at få fat i en god solcreme, som kan beskytte huden mod det ekstra sol, den ellers ville stå til at få. Der er ingen grund til at belaste den endnu mere og udsætte den for et ekstra pres af UV-stråling.
I øvrigt skal du huske at bruge den rigtige solcreme og lotion, som vi skrev om i juli. Når du gerne vil begynde at passe lidt på huden, skal du ikke bare skifte solen ud med forskellige potentielt farlig kemi.
Husk stadig solrådene fra Kræftens Bekæmpelse
Måske er det ikke dope eller street eller noget andet, som de unge mennesker går rundt og siger, men det er nu stadig en god ide at følge solrådene. De er endda ret lette at huske, og de gælder også i Danmark – især når solen er blevet skruet op til max denne sommer.
Kræftens Bekæmpelse har kørt en kampagne gennem mange år med tre simple råd til at beskytte sig mod solen.
Man skal søge skygge, når solen er allerstærkest mellem klokken 12 og klokken 15, man skal dække sig til med tøj, hvis man ikke kan finde skygge at være i, og så skal man bruge solcreme. Skygge, solhat, solcreme, lyder treenigheden af gode råd.
Det er jo til at huske og forstå, og så gælder det bare om at holde de råd i hævd. Vi danskere er ikke specielt gode til at passe på vores hud, og hudkræft har været i kraftig vækst de senere år, så pas nu på dig selv ude i solen – vi er ikke vant til, at det er så varmt og solrigt!