Slip for (noget af) slæbet med flis i haven

 

Undgå ukrudt med flis

Der er ikke noget som en kold øl i solskinnet, når man sidder i sin have om sommeren. En have er et perfekt grønt pusterum efter en hård arbejdsdag, men hvis man for alvor skal kunne nyde de grønne omgivelser, så skal haven også se lidt pæn ud.

Havearbejde er til gengæld ikke noget, de fleste ser frem til at bruge deres fritid på. Det stiller jo haveejeren i lidt af et dilemma, fordi skal man så knokle i haven for at den kan se godt ud, og man så kan slappe af, eller skal men netop tage det afslappet og lade stå til, og så ikke kunne nyde en knivskarp have?

Der er tips og tricks, til at få en flot have, som er nem at holde, og som er med til at gøre en have på samme tid mindre vedligeholdelseskrævende og mere skarp.

Dæk jorden i bedene med flis

Dæk jorden med flis

Ukrudt er for mange mennesker, noget fanden har skabt, og en måde at holde ukrudtet fra døren er ved at dække bedene i haven med flis – enten træflis eller barkflis.

Der skal ligge et relativt tykt lag flis rundt om de flotte planter, laget skal gerne runde de 12 centimeter, men så har man også en farvemæssig jævn overflade, som tillader vand til dine flotte planters rødder, men holder sollyset væk fra ukrudtet.

Det betyder mindre havearbejde på knæene, mens man prøver at hive genstridige rødder på gement ukrudt op.

(Og så er der den bonus, at man flere steder kan få leveret byggematerialer som træflis og barkflis til døren af en stor lastbil – det er da også ret sjovt at se velvoksent maskineri i arbejde)

I mange tilfælde vil flisen også give et rigtig fint farvespil sammen med planterne, om det er grønne buske eller farverige blomster. Især i barkflisens tilfælde, der er mørkere end træflisen.

Gør bedene storslåede – med samme slags planter

Det er lidt af en no-brainer, når man lige tænker over det, men den kommer alligevel – hvis der bliver plantet flere planter af samme slags, skal der ikke forskelsbehandles, og dermed er det lettere at holde pænt end et bed med mange forskellige planter.

Nogle planter vokser utroligt hurtigt, og andre vokser meget langsomt, og derfor kan det være svært for de langsomme planter at nå at vokse op.

Det er også forskelligt, hvor meget vand og hvor meget (hvis noget) gødning forskellige planter kræves, og derfor kan bede med mange forskellige planter være

Selvfølgelig er det lidt en smagssag, men der er noget storslået over et helt massiv af samme slags planter, der står med deres flotte farver – det kan nok imponere en gæst eller to, hvis de træder ind i haven og bliver mødt af et ordentligt bed fyldt med røde, gule, eller blå blomster, eller hvad man nu selv er til.

Få et låg til sandkassen

Få låg på sandkassen

Har man en sandkasse i haven, er den sårbar over for en masse forskellige trusler, der truer med at tage det hyggelige ud af at se på den – og lege i den for børnenes vedkommende. Løsningen er dog så simpel som at anskaffe sig et låg til når sandkassen ikke er i brug.

Sandkassesand er ofte meget lyst og til tider næsten helt hvidt, og det betyder, at bare en smule ukrudt, der får lov at få fat i sandkassen, kan komme til at skæmme udseendet betydeligt.

Godt nok er sand ikke det bedste for en plante at vokse i, men med det danske sommervejr skal der nu nok komme vand nok til, at ukrudtet kan få fat midt i børnenes Nirvana.

Nogle vil måske argumentere for, at dette ikke hører med til at ’holde haven’, men det skal nu nævnes alligevel.

Bor man i et område med en del katte, er det en ekstra god ide at anskaffe sig et låg til sandkassen. Der er selvfølgelig indekatte, der har en kattebakke helt for sig selv, men andre katte må finde sin egen kattebakke et andet sted – udenfor.

Der kan en sandkasse altså være for stor en fristelse for de små firbenede væsner, der har overtaget verdensherredømmet, uden vi har lagt mærke til det.

Fokuser på de store elementer

Menneskers syn har sine begrænsninger, ligesom vores fatteevne har det. Vi kigger først efter de store linjer, og derefter kigger vi efter detaljerne. Hvis vi da gider kigge efter detaljer.

Derfor skal man som fornuftig haveejer, der hellere vil nyde haven end arbejde i den, først og fremmest sørge for, at de store ting er i orden. Her menes der primært hækken og plænen.

Hvis græsplænen er nyklippet, kan man tydeligt se det, og det giver indtryk af, at det er en have, der bliver passet på, hvis du får gæster – også selvom tiden brugt i haven er begrænset og er brugt mere på fodbold med ungerne end med en planteske i hånden.

Det samme gælder for hækken, for er den lige blevet trimmet og holdt i skak, får man samme indtryk som en nyklippet plæne.

Og her kommer vi til det med perspektivet, for med en trimmet plæne og en skarp hæk vil der være få mennesker, der vil lægge mærke til lidt ukrudt ved nogle af buskene og lidt mos i det mørke hjørne af plænen.

Det er de store linjer, folk kigger efter, så hold styr på, at de er tegnet, som de skal.