Sådan bliver du en god leder
Ledelse kan være meget svært, og det kræver ofte mange flere egenskaber at blive en god leder, end man måske lige kunne forestille sig. Der er mange teorier om, hvad god ledelse er, og hvordan du bliver en god leder.
Uanset om du er nyligt ansat leder, eller du har fungeret som leder i mange år, men ønsker at lægge stilen om og forbedre dine lederevner, er det vigtigt at huske på, at ting tager tid, og det gør vejen til at blive en god leder også.
Du skal altså ikke regne med, at du allerede fra dag 1 kan forvente at du har alle de nødvendige kompetencer og egenskaber, der skal til for at blive en god leder. Undersøgelser viser nemlig, at det tager tid i starten, men på 4-6 uger er det muligt at gøre en stor forskel.
Hvis du ønsker at lægge stilen om og forbedre dine lederevner for at skabe en bedre virksomhed og større medarbejdertrivsel, kræver det altså, at du væbner dig med lidt tålmodighed i starten.
Hvad kendetegner en god leder?
For at blive en god leder, kræver det, at du besidder egenskaber, der gør dig i stand til at se og forstå virksomhedens processer, og hvordan virksomheden skaber vækst, men samtidig også har øje for den enkelte medarbejder både hvad angår styrker, svagheder, arbejdsevner og trivsel.
En god leder er en god rollemodel, som de ansatte ser op til. Som medarbejder er det fedt at have en stærk og skarp leder, der både udviser ro og overskud, men som samtidig også har beslutningskraft og gennemslagskraft, når det gælder.
Mere præcist, kan vi nævne en række egenskaber, som er vigtige at besidde for at blive en god leder.
En god leder kommunikerer klart og præcist
God og klar kommunikation er nøgleordene for en god leder. Det handler ikke kun om, at du skal få dine budskaber ud og gøre dig forståelig, men også at du besidder evnen til at skabe en god dialog og at du lytter til dine ansatte.
Samtidig er det vigtigt for at blive en dygtig leder, at du kommunikerer præcist og med respekt. Det betyder, at du skal tilskynde til åben kommunikation, hvor der bliver snakket åbent om tingene på en god og respektfuld måde. Samtidig skal du kommunikere præcist i forhold til, hvad der kræves af den enkelte medarbejder for at løse den enkelte opgave.
En god leder skaber retning og fælles visioner
En god leder skaber retning for de ansatte på arbejdspladsen. En dygtig leder skal desuden være visionær og se muligheder, der kan skabe forandringer og succes for virksomheden. Når alle ved, hvad det fælles mål er, hvad der skal til for at nå målet, og hvad hver enkelt medarbejder skal lave, skabes der støre målretning og effektivitet.
Når hver enkelt medarbejder forstår sin rolle i det store puslespil, vil dine ansatte desuden også føle, at deres job og rolle er en vigtig brik i puslespillet for at skabe succes for virksomheden.
En god leder håndterer pressede situationer godt
Pres og travlhed er en del af hverdagen på en arbejdsplads, hvor det en gang imellem går lidt stærkt. Selvom du som leder har masser af se til, er det vigtigt, at du udviser overskud og ro og skaber overblik i kaotiske og pressede situationer. Det giver dine ansatte mere ro og tryghed i hverdagen.
En god leder engagerer, motiverer og værdsætter
Som en god leder skal du engagere og motivere dine ansatte, så de føler sig vigtige og succesfulde, også selvom de laver fejl. Hjælp dine medarbejdere til at udvikle sig og blomstre, og hjælp dem med at forstå vigtigheden af deres job, og hvilken betydning de har for det store hele.
Den gode leder værdsætter alle sine medarbejdere. Når dine ansatte føler sig værdsat vil det også skabe større medarbejdertilfredshed og et bedre arbejdsmiljø.
En god leder skaber trivsel og tillid
At skabe god medarbejdertrivsel er en vigtig del af det at være en god leder. Det er vigtigt at skabe trivsel på arbejdspladsen både for den enkelte medarbejder, men også for hele gruppen af ansatte. Større medarbejdertrivsel leder til større tilfredshed på arbejdspladsen og større effektivitet.
Den gode leder opnår desuden tillid hos sine ansatte. Tillid tager tid, men hvis du behandler dine ansatte med respekt, forsøger at skabe større trivsel og ellers bruger tid på at tage hånd om dine ansatte, vil tilliden mellem dig som leder og dine ansatte vokse hurtigere.
En god leder sætter pris på konstruktiv kritik og feedback
En god leder sætter pris på konstruktiv kritik og feedback. Feedback og konstruktiv kritik giver både medarbejder og leder større udviklingsmuligheder, men hjælper også til at firmaet kan vokse og vækste.
Det vigtige her er, at feedbacken og kritikken skal være konstruktiv, og det gælder begge veje. Som en god leder skal du invitere til dialog med dine ansatte og give konstruktiv feedback og kritik, men samtidig også selv tage imod det samme.
Denne liste er selvfølgelig ikke udtømmende. God ledelse er meget mere end dette, men de seks kendetegn giver et indblik i, hvad det kræver at blive en god leder.
Styrk dine lederegenskaber hos HR Solutions
Med de seks karakteristika, der beskriver, hvad en god leder skal kunne, har du allerede en liste, du kan tage udgangspunkt i, og som kan hjælpe dig på vej hen imod at blive en god leder.
Ønsker du derimod for alvor at få styrket dine lederegenskaber, kan du hos hrsolutions.dk få hjælp til at blive en god leder for netop din virksomhed.
Hos HR Solutions kan du få ledelsesværktøjer, der hjælper dig med at styrke dine lederegenskaber, men du finder også andre løsninger og systemer, der kan hjælpe dig med blandt andet medarbejderudvikling og rekruttering.