Det har aldrig været lettere at starte en virksomhed hjemmefra

 

Start virksomhed hjemmefra

Danmark er – tro det eller ej – et ganske godt land at starte virksomhed i. Ganske vidst har vi er relativt højt skattetryk, men selskabsskatten ligger faktisk nogenlunde i midten og under gennemsnittet sammenlignet med andre EU-lande og endda en smule under den amerikanske, som man kan se i denne artikel fra Berlingske.

Nu kan man endda begynde hjemmefra, for det har aldrig været lettere. Processen med at oprette og etablere sin virksomhed i Danmark er noget lettere, end den er mange andre steder. Blandt andet fordi det hele kan klares over nettet i Danmark.

Her er det bare at indtaste nogle oplysninger, efter man er logget ind med NemID, og så er man sådan set kørende. Man opretter sin virksomhed på virk.dk, som hører under Erhvervsstyrelsen, og processen behøver ikke tage mere end nogle minutter.

Der er noget med konti, virksomheds-NemID, digital postkasse og lignende, som kommer bagefter, men selve oprettelsen tager meget kort tid. Noget af det ligger også ved blandt andet banken, eksempelvis hvis man skal låne penge i eller til virksomheden, men sådan er det i alle lande.

Abonnementsløsninger får dig i gang

SaaS

Flere og flere tjenester kan fås on demand som såkaldte SaaS – Software as a Service. Det vil sige, at man ikke behøver at bruge mange penge på en licens til et program, man har brug for i sin virksomhed, man kan i stedet have et abonnement til en tjeneste, som gør det for en.

Et kendt eksempel er sådan noget som Microsoft Office 365, som giver dig adgang til den klassiske Office-pakke over nettet. På den måde kan man altid redigere sine dokumenter eller lave præsentationer, uanset hvor man er henne. Jo, Office kan også downloades lokalt til din enhed, hvor du kan logge ind, men det er ikke nødvendigt – det hele findes også online.

Og eksemplerne er mange. Man kan klare det meste efterhånden ved hjælp af abonnementer til forskellige tjenester. Også når man vokser sig lidt større og har brug for sådan noget som et HR system eller et veludviklet CRM-system.

Husk at have en plan – og få hjælp!

Forretningsplan

Hvis man går og har en iværksætter i maven eller barsler med sin egen startup, kan man sagtens kaste sig ud i det i Danmark, men det er en rigtig god idé at få noget hjælp. Og det er om muligt en endnu bedre idé at have forberedt sig på at drive en forretning.

Startvækst under virk.dk er et godt sted at læse lidt op på, hvordan man får en succesfuld virksomhed på benene. Faktisk findes der en masse lokale centre og lignende, som kommer fra de lokale kommuner, som kan hjælpe en godt i gang med tilværelsen som iværksætter.

Blandt andre Københavns Kommune, Aarhus Kommune og mange andre kommuner i landet har dedikerede indsatser, som kan hjælpe nye virksomheder godt i gang.

Derudover er der utallige netværk, kurser og andre arrangementer for iværksættere og startups, så det er bare med at komme ud over stepperne og få sat ting i gang. Der er masser af hjælp at hente, og det er let at komme i gang med sin virksomhed.