Rygning går ud over dit sexliv – få hjælp til at stoppe den dårlige vane

 

Rygning går udover dit sexliv

Alle ved, at rygning er usundt. Færre ved, at der er en række undersøgelser, der peger på, at rygning også har en negativ påvirkning på seksualitet og sexlivet – og det er jo de færreste, der har lyst til det.

Faktisk er der en række måder, rygning skader sexlivet, og det er blot endnu en grund til, at man skal kaste sig ud i et rygestop.

Hvis ikke for ens helbreds skyld, så i det mindste for ens liv på lagnerne.

Der er heldigvis mange måder at få støtte i et rygestop, som altså kan være svært. Hvad enten man er til produkter som Nicorette, terapi og rådgivning eller ren viljestyrke, er det muligt at stoppe – sørg for at finde den metode, der passer dig bedst.

Tiltrækningskraften falder

Det er bare ikke særlig tiltrækkende at ryge. Det er der også flere undersøgelser, der viser. Det kan måles på lidt forskellige måder, men resultatet er det samme – rygning gør dig mindre attraktiv.

Der kan både spørges om, hvorvidt man ville date en person, der ryger, som siden partnermedniveau.dk har gjort, hvor 61 procent siger, at de ikke vil date en ryger. Derudover er de to mest hyppige ord, der associeres med rygere i samme undersøgelse ’usunde’ og ’uhygiejniske’.

Ikke ligefrem ord og associationer, der gør det lettere at score.

Også den amerikanske medicinalgigant Pfizer og sitet match.com har spurgt brugerne af sitet – her svarer hele 89 procent, at de ville foretrække at date en person, som ikke ryger.

Præstationsevnen bliver mindre

Få hjælp til dit sexliv

Er det alligevel lykkedes at lokke en person på lagnerne, vil det også være sværere for rygere at præstere – og få det maksimale ud af oplevelsen.

Rygere har mindre lyst til sex, og de får også mindre tilfredsstillelse end ikke-rygere.

Grunden til det ligger i de fysiologiske påvirkninger, som rygning har på vævet nogle steder i kroppen. Lidt mere konkret beskadiger rygning den glatte muskulatur i javertussen (penis), og det kan altså gøre noget ved erektionen.

Faktisk kan rygning øge risikoen for impotens – en australsk undersøgelse peger på, at risikoen kan være helt op til 40 procent højere for rygere end ikke-rygere, og en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse sætter tallet så højt som 50 procent.

Find det rette tilbud til rygestop

Selvom der er nogle, der bare kan beslutte sig for et rygestop, og så er det overstået, er der andre, der skal bruge hjælp. Det er helt normalt – langt størstedelen af rygere, der gerne vil stoppe, har brug for en eller anden form for støtte.

Et oplagt sted at søge denne støtte for at komme godt fra land er Stoplinien. Her kan man finde en masse information om rygestop, man kan teste sin afhængighed, og der er et forum, så man kan dele sine gode tips og udfordringer i forhold til rygestop.

Der er også en hurtig oversigt over de tilbud, som bliver tilbudt i kommunalt regi.

For andre handler det ”blot” om at få hjælp til at håndtere trangen til nikotin – det vanedannende stof i cigaretter.

For dem er der en række produkter, der kan hjælpe med at give kroppen noget nikotin for at holde abstinenserne nede, uden at fylde kroppen med røgen. Disse produkter kan købes mange steder i landet, men det er værd at huske på, at nedtrapning selvsagt er målet – ikke blot en anden form for nikotinafhængighed.