Annekter naboens have – sådan er reglerne for hævd over andres grund
Om det er under store protester eller en stille og rolig aftale mellem to naboer, så sker det, at en del af en grund kan skifte hænder fra en nabo til en anden. Der kan være mange grunde til, at man kan vinde hævd over noget af en tilstødende grund, men hvordan er reglerne egentlig?
En annektering er nok så meget sagt, fordi det associeres med krig mellem suveræne stater, og det niveau når de færreste nabosager op på.
Det er dog ikke helt ved siden af, fordi det at vinde hævd over noget nabogrund minder om at annektere land fra en anden nation. Det drejer sig om, at nu er et areal lovmæssigt ens eget i stedet for naboens.
For god ordens skyld skal vi måske nævne, at dette ikke skal ses som en opfordring til at belejre nabohaven i håbet om at annektere den. Det vil i øvrigt ikke virke – læs mere om det lidt længere nede.
Advokaten siger, det tager (mindst) 20 år
For at have lidt autoritet at støtte os op ad, har vi kigget på Søren V. Andreasens blog. Han er advokat Favrskov, og blandt artiklerne på sin hjemmeside har han flere gange beskæftiget sig med sager om at vinde hævd.
Her nævner advokaten, at der er tre betingelser, der skal være opfyldt, inden man kan vinde hævd over et stykke jord.
Nummer 1 – Man skal have brugt området uafbrudt i mindst 20 år. Ikke sagt at man skal besøge jorden, men der må ikke være perioder, hvor man ikke har brugt jorden i overordnet forstand. Det er jo heller ikke hver dag, vi kommer i alle afkroge af vores haver (hvis vi har nogen).
Nummer 2 – Naboen må ikke have afbrudt ens råden over området enten fysisk eller ved dom. Altså hvis naboen har indhegnet det areal, du vil vinde hævd på eller har fået en dom, som siger, at det er naboens, så kan du ikke vinde hævd.
Nummer 3 – Kuriøst nok indtil man får det vendt i ens hoved, så skal man bruge jorden uberettiget. Man må ikke have aftalt brugen med naboen. Det giver egentlig fin mening, når man tænker over det, fordi hvis du ved gennem aftale med naboen, at jorden tilhører en anden, kan du af gode grunde ikke hævde, at jorden skal tilhøre dig.
Loven om hævd er gammel – rigtig gammel
Faktisk er loven om hævd ældre end Grundloven. Loven om hævd stammer fra Danske Lov, som blev færdiggjort og trådte i kraft i 1683 – 166 år før Grundloven. Det var Kong Christian den 5., der vedtog Danske Lov.
Det afspejles også i formuleringerne – her lånt fra advokat Søren V. Andreasens blogindlæg:
DL(Danske lov, red.) 5-5-1: Hvis Gods og Ejendom nogen haver haft i Haand og Hævd i tyve Aar Ulast og Ukært til Tinge, det beholder hand, uden anden Adkomst at fremvise, angerløst og Uafvundet, med mindre det bevisis, at hand hafde det, enten til Pant eller i Forlæning, eller i Forsvar.
DL 5-5-2: Mand kand saa vel paa Brug som paa Ejendom fange Hævd.
Ud fra de oplysninger I er fremkommet med, vurderer jeg, at I har vundet hævd på arealet, blot det kan bevises, f.eks. ved forklaring fra jeres tredje nabo, at I eller de forrige ejere, har benyttet arealet i tilsammen mindst 20 år.
Man skal lede længe, hvis man vil finde nogen, som taler eller skriver sådan i dag.
Mange grund til at vinde hævd
Det er ikke altid med ond vilje, at man bruger noget af naboens grund. Faktisk er det reelt nok oftere, at det er af helt andre grunde end ond vilje.
Hegn og hække kan flytte sig, landskabet kan ændre sig, eller måske har man bare ikke sat noget hegn eller hæk op på et område, som så stille og roligt bliver brugt af den ene nabo, men ikke den anden.
Praksis kan også være etableret af et par naboer, hvor den ene nabo giver den anden lov til at bruge noget jord, som er på sin grund. Så kan den ene flytte, men aftalen består med næste ejer, så flytter den anden nabo, og så bliver der måske ikke aftalt noget – brugen fortsætter bare.
På den måde kan der være mange grund til, at man kan annektere noget af naboens jord – helt uden at gå i krig.
