robot vs almindelig plæneklipper

Robotplæneklipper vs. Traditionel plæneklipper?

 

Mange mænd forbinder det at slå græs som et ”mandejob”, samtidig med, at de synes det er hyggeligt og sjovt at slå græs. Endelig er der også dem, som hellere vil bruge tiden på noget andet, og derfor gerne vil slippe for at slå græsset.

Er du i tvivl om, hvad du egentlig godt kunne tænke dig, og om robotplæneklippere nu er så smarte? Så læs med her, hvor du får listet de forskellige fordele og ulemper ved robotplæneklippere og traditionelle plæneklippere.

Robotplæneklipper

En robotplæneklipper er en ”lille” maskine, der automatisk klipper græsset i din have. En robotplæneklipper er batteridrevet med genopladelige batterier, og alt efter model, kan de køre uden om forhindringer i haven.

Fordele

Fordelen ved en robotplæneklipper må næsten være det helt åbenlyse – nemlig det tidssparende aspekt. I og med at en robotplæneklipper er automatisk og batteridrevet, skal du ikke selv stå med plæneklipperen. Med andre ord kan du ligge og slappe af i solen eller på sofaen, mens maskinen klarer arbejdet.

En anden fordel er, at robotplæneklippere ofte er langt mere fleksible, idet du ikke selv skal finde tid til at gøre arbejdet med klipperen. Med en robot kan du nemt programmere den til at klippe græsset på bestemte tidspunkter, der passer ind i din hverdag. Smart!

Sidste fordel ved disse maskiner er, at du i mange tilfælde kan opnå et mere præcist stykke arbejde, da robotten er indstillet til at klippe græsset jævnt og ens over hele haven. Det skyldes bl.a. de mange sensorer de er udstyret med, som gør det nemt at klippe græsset uden helligdage.

Ulemper

Der er selvfølgelig også ulemper ved en robotplæneklipper, som der er ved så mange ting. En af disse er bl.a. at en robotplæneklipper er en dyr investering og samtidig også dyrere i omkostninger, efter du har købt den, eks. forskelligt tilbehør eller andre tjenester.

Ydermere er en robotplæneklipper begrænset af en maksimumkapacitet- har du en stor have, og har du ikke købt en tilsvarende maskine, der kan klare det, kan du hurtigt mangle steder, hvor græsset ikke er slået.

Her skal du så enten investere i flere små eller en større maskine.

En sidste ulempe er, at de fleste robotplæneklippere ikke er glade for regnvejr. Det betyder, at du ikke kan slå græs med maskinen, hvis det regner rigtig kraftigt, eller måske er ekstremt tørt.

Traditionelle plæneklippere

En traditionel plæneklipper er en plæneklipper, du skal styre manuelt. Der findes flere forskellige typer af traditionelle plæneklippere. Disse dækker bl.a. over manuelle plæneklippere, som eks. hen håndskubber, elektriske plæneklippere, som kræver strøm for at fungere og brændstofdrevne plæneklippere, det er dem der kræver benzin for at fungere. I artiklen er der tale om fordele og ulemper ved gængse plæneklippere, som derved dækker over alle typer.

Fordele

mand med plæneklipperFordelene ved de traditionelle plæneklippere er, at de ofte er billigere økonomisk set. De er knap så dyre at anskaffe sig, og selve vedligeholdelsen af de fleste kræver ikke den store økonomi, med undtagelse af benzindrevne klippere, som hurtigt kan blive dyrt, alt efter benzinpriserne.

En anden fordel er, at mage plæneklippere kan mere end blot at slå græsset. Du kan således ofte få plæneklippere, der også fungerer som enten græstrimmer eller som kan opsamle det afklippede græs.

Sidste fordel er, at traditionelle plæneklippere ikke er påvirket i nær så høj grad af vejrforhold som robotplæneklipperen. De fleste er nemlig langt mere robuste, og kan klare regn og fugtigt græs, samt forskelligt terræn. Her handler det blot om, hvor villig du selv er til at gå rundt på vådt græs.

Ulemper

Det kan være fysisk hårdt at bruge almindelige plæneklippere, alt efter hvilken model du vælger. Men de fleste skal du stadig skubbe og manøvrere rundt, og er de tunge, kan det godt være en smule hårdt.

En anden ulemper er, at du er nødt til at afsætte tid til rent faktisk at slå græsset, frem for at ligge på sofaen. Det kan gøre det svært i en hektisk hverdag at få slået græsset, når det trænger. Den sidste ulempe kan være, at der løbende skal foretages vedligeholdelse af din plæneklipper, som også kan være både dyrt og tidskrævende.

Overvej dit behov

Nu er du formentlig blevet lidt klogere på fordelene og ulemperne ved de forskellige plæneklippere, og er nu klar til at tage et velovervejet valg. Husk på også at indtænke havens størrelse og din tid, når du vælger plæneklipper.