Fordele ved fiskeolie: Fiskeolie gavner sædkvaliteten hos mænd
Fiskeolie er efterhånden blevet et populært og velkendt kosttilskud for unge såvel som ældre. Dette skyldes formentlig de mange gode egenskaber, som fiskeolie har. Fiskeolie indeholder nemlig Omega-3 fedtsyrer, som også findes i fisk, og som er vigtige for kroppen.
Da kroppen ikke selv kan producere Omega-3, skal vi således have behovet dækket gennem kosten. Omega-3 fedtsyrer findes i særlig grad i fisk som laks, ål, makrel, sild, hellefisk og stenbiderrogn. Spiser man ikke fisk, kan man dog også få de gode fedtsyrer ved at tage fiskeolie som tilskud.
Har du overvejet at tage fiskeolie som kosttilskud, men har du endnu ikke fået taget dig sammen, er der nu en rigtig god grund til at gøre det. Undersøgelser har nemlig vist, at fiskeolie kan gavne sædkvaliteten hos mænd. Er dette ikke grund nok til at begynde at tage det lille vidundermiddel, er der dog også en lang række andre fordele ved fiskeolie. Herunder kan du læse om, hvorfor du bør tage fiskeolie som tilskud.
Fiskeolie kan gavne mænds sædkvalitet
Mange mænd har problemer med sædkvaliteten, og for nogle er det så slemt, at det kan mindske chancen for at reproducere. Har du også problemer med sædkvaliteten, kan det være en idé at overveje at tage tilskud af fiskeolie.
En undersøgelse foretaget af Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion har nemlig vist, at kosttilskud af fiskeolie kan gavne mænds sædkvalitet, give større testikler og øge sædcelleantallet. Studiet beror på en analyse af 1.679 unge mænds sædprøver, hvoraf 98 af mændene havde taget fiskeolie. Hos de 98 mænd, som havde taget fiskeolie, var antallet af sædceller større.
Det er den første danske undersøgelse der er lavet, men der er også lavet flere udenlandske studier, som peger på, at fisk og fiskeolie er godt for mænds sædkvalitet. Selvom det ikke er bevist, at den forbedrede sædkvalitet leder til flere graviditeter, tyder det alligevel på, at fiskeolie kan gavne mænds sædkvalitet.
Andre fordele ved at tage fiskeolie
Udover at fiskeolie kan gavne sædkvaliteten, er der også en lang række andre gode grunde til, at du bør tage fiskeolie som kosttilskud. Fiskeolie har nemlig en lang række sundhedsmæssige fordele, og er både godt for hjertet, hjernen og synet.
Fiskeolie har gode egenskaber i forhold til hjertet. Det kan nemlig være med til at stabilisere hjerterytmen og mindske risikoen for hjerterytmeforstyrrelser. Dette er således med til at mindske risikoen for et hjertetilfælde. Fiskeolie kan desuden forebygge blodpropper ved at udvide blodkarrene og modvirke at blodet klumper sammen.
Derudover er fiskeolie godt i forhold til led- og gigtsmerter. Det skyldes, at Omega-3 fedtsyrer har antiinflammatoriske egenskaber, der kan dæmpe smerter og betændelse og samtidig mindske risikoen for åreforkalkning.
Endelig er fiskeolie også godt for synet og for huden. Omega-3 er godt for øjnenes sundhed og holder huden glat, sund og smidig. Fiskeolie kan desuden både mindske risikoen for alvorlige øjensygdomme samt modvirke irritation i huden.
Fiskeolie har således rigtig mange fordele og er godt for mange ting. Særligt hos personer som har leddegigt, forhøjet blodtryk eller hjerterytmeforstyrrelser, kan fiskeolie være gavnligt at tage. Selvom du ikke har disse problemer, kan fiskeolie som kosttilskud dog stadig være godt at tage, da det kan virke forebyggende.