Fiskeolie: Det vidste du ikke om de gyldne kapsler

 

I lang tid har fiskeolie været et af de mest populære kosttilskud, og der er heller ikke nogen grænser for, hvor gode de er for vores helbred, hvis vi skal tro på alt det, der står skrevet om lige præcis fiskeolie.

Og ganske rigtigt, har fiskeolien da også en hel række sundhedsfordele som bl.a. at være godt for både hjerne og hjerte. Men vidste du, at det også er godt for din sædkvalitet?

Vi har samlet en række fakta om fiskeolie, du måske, eller måske ikke kender til, så du kan blive klogere på det lille kosttilskud.

Vidste du, at….

Fiskeolie er et af de mest solgte kosttilskud i verden

På kort tid har fiskeolien taget førstepladsen som værende det kosttilskud der bliver solgt flest af, både i Danmark og i hele verden. Det er det bl.a. pga. dets mange gode fordele for vores helbred.

Du kan putte din fiskeolie i fryseren

Hvis du vil forlænge holdbarheden på din fiskeolie, kan du putte den i fryseren, hvor den typisk vil holde i nogle måneder. Dette skulle efter sigende også medvirke til en mindskning af evt. fiskesmag, der kan give opstød.

Du skal dog være opmærksom på, at fiskeolien ikke er harsk, inden du fryser den, da dette dermed ikke forlænger holdbarheden af din olie, eller medvirker til mindre fiskesmag.

Omega-3 er godt for din krop

Omega-3 har en positiv effekt på vores kroppe. Særligt kan det gavne vores hjerner, hvor det bidrager til en normal hjernefunktion. Derudover kan det gavne dine øjne, eller hvis du har gigt. Fiskeolie hjælper dog ikke på forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme som tidligere antaget.

Fisk ikke selv producerer omega-3 fedtsyrer

Fisk og fiskeolie er en god kilde til omega-3 fedtsyrer som er essentielle for vores kroppe. Et interessant fact ved fisk er, at de kan rent faktisk ikke selv kan producere denne gode fedtsyre. Derfor kommer omega-3 fedtsyren fra de mange mikro alger og alger som fiskene indtager.

Kroppen kan ikke selv producere omega-3

Ligesom fisk kan vores kroppe heller ikke selv producere denne gode fedtsyre, og derfor er det rigtig vigtigt, at vi får den gennem vores kost, enten som tilskud eller ved at spise fisk flere gange om ugen. De fleste af os får generelt ikke tilstrækkelig med omega-3 gennem vores kost, hvis ikke vi spiser fisk et par gange om ugen. Derfor er fiskeolie som tilskud er godt alternativ.

Fiskeolie kan gavne din sædkvalitet

Det er videnskabeligt bevist, at mænd der indtager fiskeolie med et højt indhold af omega-3 fedtsyrer har en bedre sædkvalitet.

Fiskeolie hjælper babys udvikling

Er din kæreste eller kone gravid, kan du godt fortælle hende, at hun bør indtage fiskeolie, hvis hun ikke allerede gør det. Studier har nemlig vist, at fiskeolie kan være med til at udvikle hjernen hos babyen, mens den er i maven. Derudover kan fiskeolien også være godt for den babys udvikling af øjnene, både før og efter graviditeten.

Fiskeolie i kapsler er lige så godt som i flydende form

Om du vælger fiskeolie i kapsler eller på flydende form er helt op til dig og dine præferencer, da disse er lige gode. Hvis du ikke kan sluge hele kapsler, kan du vælge flydende olie, og bryder du dig ikke om flydende olie, kan du indtage kapsler med fiskeolie. Du bør dog undersøge begge tilskud grundigt, da der kan være stor forskel på indholdet af omega 3 og mængden du skal indtage i kapsler og i flydende form. Dermed kan det blive dyrere med kapsler, hvis disse indeholder mindre olie i hver kapsle kontra den flydende olie.