3 golf-gadgets du bare må eje
Det første golfsporten forlanger af dig, er at du består din baneprøve, så du kan modtage dit golfkørekort og et DGU-kort. Derefter har du adgang til at spille på alle golfbaner i Danmark og udlandet mod betaling af greenfee. Mange nye golfspillere bliver hurtigt bidt af sporten, og de går bestemt ikke ned på udstyr. Men når først der er investeret i alt det nødvendige som eksempelvis jern, køller, golfbag, bolde og sko – hvad er der så egentlig af udstyr tilbage at investere i? Når først man har investeret i de mere praktiske ting, byder muligheden sig for at købe forskellige gadgets, som kan gøre sporten lidt sjovere, end den i forvejen er. Der findes utallige skøre golf-gadgets, men her får du idéer til, hvad du skal investere i som det første.
Boldfinderen
Alle golfspillere kender til det. Bolde bliver væk gang på gang, fordi man ikke kan se dem i det høje græs. Det er frustrerende og dyrt i længden at skulle ofre flere bolde på hver eneste runde golf.
En boldfinder er et lille håndholdt apparat, der hjælper dig med at finde boldene de gange, hvor slaget blev en anelse skævt. Du vil altså kunne spare en masse tid i søgen efter bolde på dine golfrunder, som i forvejen er langvarige.
En boldfinder er altså den perfekte gadget til golfnørden, der både vil spare tid og penge på golfbanen.
Segway
Nogle golfspillere nyder de mange kilometer, de skal gå, og ser det som god motion. For de typer af golfspillere er en segway måske ikke en så attraktiv gadget. Segway’en giver nemlig mulighed for at komme hurtigt videre til hvert hul med din golfbag spændt fast bagpå. Denne gadget er derfor god til golfspillere der:
- Er ældre og har svært ved at holde til de lange distancer på gåben
- Vil hurtigt frem til næste hul, så golfrunden ikke tager længere tid end højest nødvendigt
- Har svært ved at gå længere distancer grundet eksempelvis smerter i ben og ryg
Som alternativ kan man leje en golfvogn til at kunne komme rundt på golfbanens store areal. En af fordelene ved en segway er dog, at den er individuel, og du kan derfor benytte den hen til netop det sted, hvor din golfbold er landet, i stedet for at skulle rundt til rundens andre spilleres bolde også.
Toiletgolf
Toiletgolf er den perfekte gadget for den inkarnerede golfspiller. Det giver nemlig muligheden for at øve sig på at putte – også når man sidder på toilettet. På den måde kan man udnytte tiden maksimalt, mens man er på toilettet.
Et toiletgolf-sæt består typisk af følgende indhold:
- Mini green
- Hul med flag
- To bolde
- En putter
Den lille green passer perfekt til at blive rullet ud rundt om toilettet, når man først har taget plads. Den kan dog også bruges andre steder i huset, og er med sin lille størrelse også god til børnenes første putte-træning.
Det er vigtigt at huske på, at disse gadgets er sjovest, hvis man er en ægte golfnørd. Hvis du også vil undersøge, om du kan blive bidt af spillet, skal du blot gennemgå et mindre uddannelsesforløb og til sidst bestå både en teoretisk og praktisk prøve. Når du har modtaget dit golfkørekort og købt et DGU-kort, er du klar til at prøve kræfter med sporten.