Varm op med samvittigheden i orden

 

Ønsker du en alternativ varmekilde, som ikke belaster miljøet lige som eksempelvis (ældre) brændeovne, så kan en biopejs være det oplagte valg. Biopejse er tilmed også et moderne og stilfuldt element til boligens indretning.

Biopejse er nemme at installere i hjemmet. De kræver nemlig ingen skorsten, og kan derfor let blive en del af indretningen i langt de fleste hjem. De kan fås både som fritstående eller væghængte pejse, som gør det let at placere biopejsen i et hvilket som helst rum i hjemmet.

Nyd varmen og lad hyggen sprede sig

En biopejs brænder på bioethanol, og flammen giver derfor også varme i hjemmet. En biopejs kan generere en god og behagelig varme i hjemmet, men den bør dog ikke erstatte hjemmets primære varmekilde. Skal biopejsen opvarme et helt hjem, kan det blive en dyr løsning – alt afhængigt af hjemmets størrelse. Hvor meget det koster, afhænger desuden også af biopejsens forbrug af bioethanol, og hvor mange timer, at biopejsen skal være tændt.

Som en alternativ varmekilde et par timer dagligt – eller blot et par timer om ugen, så behøver det ikke være dyrt at have biopejsen tændt. Hvor meget bioethanol en biopejs bruger, afhænger af pejsens samt flammens størrelse. Jo større flamme, jo større forbrug.

Den levende ild fra biopejsen er med til at sprede en hyggelig stemning i rummet. Perfekt til aftenerne hjemme sammen med din udkårne eller med hele familien.

Miljøvenlig løsning

Mand læser foran biopejs

Der er mange fordele ved en biopejs. Dels er den mere miljøvenlig end andre alternativer, fordi den brænder på bioethanol, som giver en ren afbrænding, og dels giver den færre luftgener.

Bioethanol lavet på kartofler, sukkerroer og majs, og er dannet ud fra disses biomasse. Bioethanol er derfor også det, vi kender som et biobrændstof. Afbrændingen af bioethanol i biopejse udleder derfor kun lidt vand og en meget lille mængde CO2. Derfor er biopejsen et mere miljørigtigt valg sammenlignet med eksempelvis brændeovne – og så slipper du tilmed også for rengøringen af sod og aske, som du ellers ville have med en brændeovn.

Du kan derfor roligt bruge en biopejs som en alternativ opvarmningskilde – og som hyggespreder i hjemmet – og samtidig have den gode samvittighed i orden. Særligt i nybyggerier eller huse, der er blevet efterisoleret, vil biopejsen kunne bidrage til en dejlig varme, uden at varmen siver ud igen.

Selvom en biopejs forurener luften mindre end andre alternativer, er det stadig en god idé at sørge for, at der er god ventilation. En biopejs vil nemlig udlede små mængder af partikler som kulilte og formaldehyd. Dette er dog meget små mængder.

Hvilken biopejs skal du vælge?

Det kan være svært at finde ud af, hvilken biopejs, du skal vælge til dit hjem. Først og fremmest skal du finde ud af, hvor du gerne vil have biopejsen stående. Når du ved det, kan du bedre tage stilling til, om den skal være fritstående eller væghængt – eller om den måske endda skal være indbygget.

Er du i tvivl om, hvor stor en biopejs, du skal vælge, så tag fat i en forhandler – de vil kunne rådgive dig til den mest optimale løsning til lige netop dit hjem.