Guide: Sådan får du den bedste barbering
Er du typen, der ender med at klare barberingen, mens elkedlen koger varmt vand til kaffen? Eller har du totalt tjek på dit skæg (eller mangel på samme)? Hvis du har godt styr på dit skæg, er denne guide ikke helt til dig, men du skal være velkommen til at læse med alligevel.
Mange oplever hudproblemer
Du ved nok selv, om du springer for let hen over barberingen. Hvis ikke kan du kigge på hud og se, om du har nogle af de hudproblemer, som afslører, at det måske er gået lidt for hurtigt med de skarpe redskaber:
- Røde knopper
- Bumser
- Rifter
De røde knopper, der ofte følges af en sviende fornemmelse, er symptom på det, man kalder skægpest. Skægpest opstår, når barberings foretages for hurtigt og lidt for uhygiejnisk. Det kan både være fordi, du ikke har skiftet din engangsskraber, og at du ikke har vasket dit ansigt godt nok, før du gik i gang.
Bumserne kommer, når der opstår indgroede hår, og er i virkeligheden er slags betændelsestilstand som følge af en urenhed i huden. Man kan ikke selv gøre for, at man får indgroede hår. De kommer, når man barberer sig jævnligt, og kræver, at man sætter tid af til at fjerne dem manuelt med en pincet. Det hjælper også at eksfoliere huden, enten kemisk eller manuelt.
Rifterne er også et resultat af, at du ikke har taget dig særlig god tid til barberingen. Jo hurtigere, du barberer dig, desto flere rifter risikerer du at lave. Det er trælst at have rifter, fordi det svier, og hvis de bliver store, vil de også skæmme. De fleste rifter fra barbering går hurtigt i sig selv, fordi de er så fine.
Sådan klarer du barberingen godt og grundigt
Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, bør du tage de følgende gode råd til dig, så du kan få styr på dit skæg og barberingen igen.
For at få den bedste barbering, skal du bruge:
- God tid. Tag dig god tid til at barbere dig godt og grundigt uden rifter og skægpest.
- Rensning af huden før barbering. Brug eksempelvis en vaskeklud og varm vand til at vaske ansigtet af.
- Et pre-shave produkt, såsom en olie til barbering. Dette er især en god idé, hvis du har tilbøjelighed til at få mange rifter.
- En god barberskum eller gel. At bruge et produkt under barberingen gør, at der bliver mindre friktion mellem skraberen og huden, hvilket mindsker risikoen for rifter.
- Et post-shabe produkt til efter barberingen.
Med ovenstående produkter kommer du langt. Vælg altid produkter af en god eller høj kvalitet, hvis du gerne vil have den bedste og mest behagelige barbering – og en god duft bagefter. Et eksempel på gode, lækre produkter, som ikke indeholder skadelig kemi, er serien til mænd fra Dermalogica. Der får du alle de nødvendige produkter til en god og problemfri barbering.
Disse produkter kan du med fordel anvende
Pre-shave
Hvis du har tendens til at få rifter, er det, som tidligere nævnt, en god idé at bruge et pre-shave produkt. Det kan eksempelvis være en barberolie, som fugter huden og gør overfladen glat at barbere på.
Barbercreme
Nogle barberer sig kun med vand – men det er kun indtil de prøver at bruge en god barberskum eller barbergel. Når man først har mærket, hvor nemt barberbladet glider ned over ansigtet, og hvor behagelig barberingen pludselig bliver, går man ikke tilbage til at klare sig med vand.
After-shave
Når barberingen er overstået, plejede man i gamle dage at bruge en god sjat barbersprit eller after-shave, som indeholdt rigelige mængder alkohol. Fordelen herved er, at alkoholen virker desinficerende, så alle bakterier bliver dræbt på stedet, hvilket sikrer en mere hygiejnisk barbering. Men det efterlader også huden udtørret, og det er ikke ønskeligt. Heldigvis findes der i dag rigtig mange alternative til alkohol, der ligeledes virker antibakterielt – så man kan stadig få det bedste fra begge verdener og dufte som en rigtig mand, når barberingen er overstået.