Allergivenlige produkter til mænd? Prøv med en prisvinder!

 

Hudpleje til mænd er efterhånden big business, og valgmulighederne skyder op som paddehatte på en våd græseng. Jep, der var lige en reference til Bikstok. I hvert fald er der efterhånden rigtig mange forskellige produkter, som er henvendt til mænd, og det kan gøre det svært at vælge.

For hvad skal man gå efter? De har stort set alle den samme mørke æstetiske tilgang til tingene, de taler til det maskuline, og der er en masse ingredienser i alle produkterne, som vi alligevel ikke forstår specielt meget af.

Det er svært at finde det punkt, man skal styre efter, og der kan selvfølgelig være forskellige præferencer i forhold til, hvilken effekt man gerne vil have. Hvis man har en specifik udfordring, giver det selvfølgelig god mening at kigge efter produkter, der kan tackle dem.

Hvis man ”bare gerne vil have en creme eller noget, der kan hjælpe på mit ansigt”, kan man eksempelvis kigge efter noget, som er allergivenligt.

Ecooking går med den naturlige tilgang

Her kan man kigge efter et mærke som danske Ecooking. De slår sig op på at bruge naturlige produkter, og de kører meget på deres oprindelseshistorie, som er lidt speciel. Kvinden bag mærket lavede egentlig bare nogle produkter til sig selv, som først venner og siden forskellige klinikker gerne ville have, inden hun satte en professionel produktion i gang. Det startede i hendes køkken, og her kommer navnet fra.

Blandt andet på grund af den naturlige tilgang til produkterne, som man i nogle tilfælde skulle kunne spise, så rene skulle de være, er produkterne som regel ganske allergivenlige.

Blandt andet vandt Ecookings ansigtsscrub en såkaldt Allergy Award for at være bedste hudvenlige produkt for mænd. Og vi kan som regel godt lide vindere, så det kunne være et sted at starte, hvis man gerne vil have noget, der kan tage det værste i ansigtet.

Ecooking har også en række forskellige cremer og lotions, som indeholder naturlige ingredienser, hvis man mere mangler noget, der kan give huden lidt fugt, og faktisk er der produkter til de fleste og de fleste udfordringer.

Hudpleje er moderne

Hudpleje mand

Selvom det ikke er alle mænd, der har givet sig hen til hudpleje, så er der flere og flere, der kaster sig ud i det. Det er moderne at passe lidt på sin egen hud, og man kan godt pleje huden, selvom man går efter et vikingelook.

Lige præcis det er faktisk et meget populært look for tiden – den velplejede viking. Det ser man forskellige steder i markedsføringen på diverse modelbilleder.

Hvad man måske ikke lige tænker over, hvis man ikke selv har haft det, så kræver et stort vikingskæg nemlig en del pleje, hvis det ikke skal gå hen og blive mere irriterende, end det er værd. Det kan blive noget så filtret, eksempelvis, og det er der ingen, der er tjent med.

Lidt olie til skægget, regelmæssige trimninger, så er du allerede langt, og det samme gælder for huden. Altså at man lige giver den en smule opmærksomhed og kærlighed med nogle gode produkter, ikke at man skal trimme huden.