3 gode råd, hvis I bliver ramt af diarré på rejsen
Det er fantastisk at rejse. At komme ud og se andre kulturer, prøve at smage anderledes mad, se nye bybilleder og landskaber – en eller anden gammel dansker har sagt ”at rejse er at leve”. Gode gamle Andersen havde fat i noget.
Noget der gør sig gældende for mange, der har været ude at rejse, er oplevelsen med dårlig mave.
Vi har tidligere fortalt om nogle af de mest almindelige årsager til diarré, så det er kun på sin plads, at vi også giver nogle råd til, hvordan man håndterer diarré.
Råd nummer 1 – Imodium eller lignende
Jep, vi snyder. Det første råd handler simpelthen om at tage noget medicin, som er lavet specifikt til at håndtere diarré. Der kommer andre tips lige om lidt, men vi kan simpelthen ikke komme uden om, at det er smart at tage noget medicin, som er designet til at håndtere det, man fejler.
Imodium og lignende produkter er lavet til at afhjælpe diarré, og derfor er det også godt at have med i tasken, når man skal udenlands.
Man kan købe Imodium og ækvivalente produkter på landets apoteker – også apoteket online hvis man er tilbøjelig til det – samt flere andre steder.
Råd nummer 2 – drik en masse vand
Når man har diarré mister man en masse væske, blandt andet fordi ens tarme ikke har tid nok til at trække væsken ud af afføringen. Det er eksempelvis noget af det, Imodium hjælper på.
Der står vand oppe i dette afsnits overskrift, fordi det er relativt let at drikke en masse af, men helt generelt gælder det væske – bare ikke med alt for meget sukker. Man skal gerne drikke så meget væske, at man ikke oplever et væsketab i sin organisme på grund af diarré. Det er nemlig meget ubehageligt.
Vil man gøre lidt ekstra, kan man lave saftevand, så man også får lidt sukker, og en lille smule salt. Man skal dog være opmærksom på, at sådan noget som juice og sodavand indeholder for meget sukker, som faktisk kan øge væsketabet – det siger sundhed.dk.
Er man ude at rejse, er det en god ide at købe noget vand fra flaske – i hvert fald hvis man er på ferie i et eksotisk land, hvor hygiejnen er tvivlsom.
Råd nummer 3 – husk at få spist
Der er naturligt nok, at man ikke har lyst til at spise så meget, når det nu bare ryger ud af den anden ende igen. Man kan også sagtens opleve nedsat appetit, når man har diarré, men det skal helst ikke stoppe en fra at spise.
Kroppen har stadig brug for næring til at bekæmpe det, der er årsagen til diarréen, og den næring kommer som regel fra det, vi spiser.
Her er også et lille trick, nemlig at spise fødevarer, som er rige på stivelse. Det er der mange, der siger, man skal holde sig fra i disse sundhedstider, men sådan noget som ris og havre er godt, når man har diarré. Det er langt de fleste steder muligt at finde fødevarer i denne stil med meget stivelse, også når man er udenlands.
Bonustip – hold ud!
Til slut et lille tip, som på sin vis kan være svært at gøre noget ved, men som for nogle kan være rart at høre alligevel. Måske især hvis man er moralsk støtte, kan dette være et godt tip.
Som regel går diarré nemlig over af sig selv. Og diarré er som regel også ufarligt set i det store billede.
Hvor man for alvor skal være opmærksom, er hvis diarréen bliver ved meget længe, eller hvis man oplever, at der er blod i afføringen. Så skal man helst søge læge.