8 tegn på at du er mere gadget-nørdet end dine venner
De fleste af os kender en ægte gadget-nørd – og hvis du tænker, at sådan en kender du ikke, så er du i alvorlig fare for selv at falde inden for denne kategori.
1. Du kigger på specifikationer, før du kigger på design
Der findes i virkeligheden to typer gadget-freaks – dem, der har dem, fordi de bare må eje alle de cool ting, som Samsung producerer, og så dem, der ved alt, om de gadgets, de andre køber for blærerøvseffektens skyld. Hvis du hører til sidstnævnte gruppe, er du ikke bare en gadget-freak, men en gadget-nørd. Og som nørd forfalder du altid til specifikationerne på produktet, før du overhovedet har registreret, hvad det egentlig er, du står med i hænderne.
2. Du fortæller ekspedienten om produktet
Når du er i el-giganten fortæller du ekspedienten om den gadget, du har i hænderne, når han kommer for at spørge, om du har brug for hjælp. Han ender i stedet med at gå derfra med den seneste viden om Virtual Reality eller lignende teknologier.
3. Du fortæller dine venner om deres fejlkøb
”Ej, har du
købt den der? Ved du slet ikke, at den her kan det samme til den halve pris?” Det sker ofte med især Apples produkter, som købes af dem fra førstnævnte gruppe under punkt 1. Deres specifikationer står nemlig slet ikke mål med modsvarene fra Samsung og andre elektronikgiganter.
4. Du er first mover blandt dine venner
Dine venner anede sikkert ikke, hvad et Seg Board var, da du kom kørende på sådan et for første gang. Til gengæld var det sandsynligvis hverken første eller sidste gang, at du bragte nye gadgets ind i deres liv, før de overhovedet vidste, hvad det var. Hvis ikke det var et Seg board, var det måske en drone.
5. Du bor i en ægte ungkarlehybel
Mange tror, at en ungkarlehybel er kendetegnet ved øllene i køleskabet, PS4’en på sofabordet og den i øvrigt spartanske indretning. Men der er ikke noget spartansk over din indretning – dine mange gadgets har nemlig overtaget ikke bare stuen, men også soveværelset, køkkenet og badeværelset. Og det efterlader altså ikke meget plads til kærestens pyntegenstande og skosamling, hvorfor der er en risiko for, at du slet ikke har sådan en.
6. Du har mærkelige køkkenmaskiner
Det kan være en Kitchen Aid køkkenmaskine, en Actifry, en Sous Vide-maskine eller noget helt tredje. Hvis du er en ægte gadget-nørd har din samling også fundet vej ind i køkkenet. Det er ikke en gang sikkert, at du kan lave mad – for du læser jo specifikationer, ikke opskrifter – men det betyder ikke, at der ikke er plads til en Actifry i dit køkken!
7. Du har et flyvende vækkeur…
… Eller en anden irriterende gadget, der virker som en god idé, men som viser sig at være en dårlig investering. Det kunne også være en vandtæt Bluetooth-højttaler på badeværelset eller en USB-kopvarmer til computeren. Ting, der virker smarte, men som i realiteten ikke anvendes af nogen.
8. Du køber nye gadget, før du køber mad
Når dine venner brokker sig over, at de ikke har råd til mad sidst på måneden, er det som regel fordi, de har været for meget i byen. Når du ikke har råd til mad, gør det slet ikke noget, for du kan bare printe noget med din 3D-printer, som du lige har brugt de sidste af dine penge på.
Kan du nikke genkendende til 5 eller flere af disse 8 punkter, er der en reel sandsynlighed for, at du overgår dine venner i at være gadget-nørdet!