Gør din have sommerklar

 

Sommerklar-haveKalenderen siger juni – det er officielt sommer. Det betyder, at vi begynder at trække ud i haven – både for at grille, spille bold eller blot nyde solen. Haven bliver altså i højere grad et opholdssted – og det betyder, at den skal gøres sommerklar. Du får her 3 tips til, hvordan du kan gøre haven helt sommerklar.

1: Slå græsset

Inden du inviterer gutterne over til en øl og boldspil, er det en god idé at få klippet græsset først. Græsplænen klarer typisk sig selv, men skal trods alt lige slås en gang imellem. I løbet af sommeren vokser græsset dog ikke så meget, men det er dog stadig nødvendigt at gå en tur med græsslåmaskinen en gang imellem.

Det er en smagssag, hvor langt græsset skal være, men for at give græsset de bedste betingelser, bør det ikke klippes længere ned end til 4 cm. For kort græs er med til at svække rodnettet, og så får ukrudtsfrø i stedet bedre mulighed for at bryde igennem. En god tommelfingerregel er, at græsset skal være 5-7 cm under sommeren – eller i juli og august.

2: Hækken skal klippes

Hækken kræver ikke lige så meget arbejde som andre elementer i haven. Faktisk kan du nøjes med at klippe hækken 1-2 gange om året: juni og august/september. Et gammelt råd er, at hækken skal klippes første gang inden Sankt Hans og så først igen efter sommeren (slut august, start september).

Nogle hække kan nøjes med at blive klippet en gang om året. Dette gælder for eksempelvis bøgehække og avnbøg hække, som du kan vente med at klippe til september.

Havefest

3: Gør haven til et lækkert opholdssted

Haven er det oplagte opholdssted om sommeren. Vejret er godt, solen skinner, det er varmt. Det er med andre ord lækkert at opholde sig udenfor. Det betyder, at havemøblerne skal findes frem og stilles klar på terrassen og grillen skal stilles frem. Måske skal der også sættes en lille køleboks op, som kan holde øl, hvidvin og rosevin kolde i weekenderne.

Er du og din familie aktive, kan det være, at der skal sættes nogle små fodboldmål eller en badmintonbane op, så I kan spille mod hinanden. Skal børnene have sat et badebassin eller en pool op, skal dette også sættes op – og fyldes med vand (men husk lige at slå græsset først).

Det handler om, at du skal gøre haven klar, så den passer til dig og din familie – og til det I gerne vil lave i haven.

Gider du heller ikke havearbejde?

Måske siger græsslåning og hækklipning dig ikke så meget. Du vil meget hellere bare kunne nyde solen og sommeren i haven med en kold øl i hånden og solbriller på. For dig er havearbejde bare en træls opgave, der følger med haven.

Hvis du kan nikke genkendende til dette, kan det være, at du skal få en havemand til at klare de trælse opgaver, så du kan fokusere på at nyde livet. Der findes mange havemænd rundt om i hele landet. Der findes mange virksomheder, som med glæde tager sig af dit havearbejde.

Lad en anden klare hækklipning, græsslåning, ukrudtslugning og så videre for dig, så du kan bruge tiden sammen med din kæreste/ kone, børn og venner i stedet.